Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Ad 2-3) Hvilke kriterier anvendes ved fastsættelse af brugerbetaling 30 og tildeling
af hjemmepleje? I Danmark er det primært den ældres behov for hjælp, således som
dette vurderes af visitatoren i funktionsvurderingen. 31 Der tages endvidere hensyn til,
hvilken hjælp andre personer i husholdningen kan bidrage med. Familien, ud over
personer der lever i samme husholdning, indgår ikke i kriterierne for visitationsafgørelsen.
Fordi den varige hjemmepleje i Danmark er gratis, spiller den ældres indkomst
og formue ingen rolle og ej heller de pårørendes indkomst og formue. Bortset fra
Danmark forekommer der i de øvrige fem lande en grad af brugerbetaling.
Sverige ser ud til at ligne Danmark meget, hvad angår indholdet af, hvad der
indgår i bedømmelsen af, om den ældre er berettiget til hjemmepleje. Dog taler man
om, at kravene de senere år er strammet væsentligt (Rostgaard & Fridberg 1998,
203). Hjemmepleje tildeles på en universel basis, hvor det afgørende er behov, og
ikke hvad familien f.eks. kan levere (Rostgaard & Fridberg 1998, 199). Samleverens
mulighed for at hjælpe bliver dog taget i betragtning i vurderingen, ligesom den nære
familie kan spille en vis rolle (Rostgaard & Fridberg 1998, 177, 206). Brugerbetaling
i Sverige afhænger af antal timer, man modtager hjælp, og skattepligtig indkomst. De
fl este kommuner har en brugerbetaling, der stiger med højere indkomst (Rostgaard
& Fridberg 1998, 205-206).
I Finland er det, som normalt tages med i betragtning, funktionsniveau, boligsituation,
og hvilken hjælp familien kan give. Det inkluderes ikke kun, om den ældre
modtager noget hjælp fra familien, men også om vedkommende kunne modtage noget.
Brugerbetaling i den fi nske hjemmepleje afgøres ud fra husholdningens størrelse
og indkomst samt kvantiteten og kvaliteten af service (Rostgaard & Fridberg 1998,
267-268). I hvilken grad, den ældres indkomst spiller ind, er ikke helt klart ud fra de
foreliggende informationer. Rostgaard & Fridberg peger på, at indkomst og formue
ikke normalt indgår i vurderingen (Rostgaard & Fridberg 1998, 261, 265). I et casestudie
fra Tampere kommune beskrives tildelingen af hjemmepleje imidlertid primært
som et tilbud til ældre, som ikke kan dække behov for hjælp via egen indkomst eller
hjælp fra netværket (Rostgaard et al. 1998, 125-126). De velhavende ældre opfordres
til at købe privat hjælp, hvor de mindre velstillede anbefales at vende sig mod deres
personlige netværk.
I England er vurderingen ligeledes behovsbaseret. Her indgår den ældres helbred
og deres muligheder for at tage sig af sig selv og husholdningen (Rostgaard & Fridberg
1998, 408-409). Den ældres indkomst kan også have betydning for tildeling af
hjælp. Velhavende ældre kan blive nægtet service (Rostgaard & Fridberg 1998, 409).
Muligheden for uformel omsorg fra familie og venner synes at spille en større rolle
i visitationen i England end i Danmark. I et casestudie fra Southampton beskrives
muligheden for uformel omsorg som væsentligt for omfanget af den hjemmepleje, der
tildeles (Rostgaard et al. 1998, 205). Blackman (2000) beskriver generelt tildelingen
af hjemmepleje i England som værende mere afhængig af den uformelle hjælp, end
tilfældet er i Danmark og Norge (Blackman 2000, 184). Brugerbetaling i England kan
være enten et fast beløb eller afhænge af indkomst (Rostgaard & Fridberg 1998, 411).
I forhold til brugerbetaling er det muligt, at den ældre kan få et tilskud til at dække
112 Fælles sprog i ældreplejens organisering