Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

senere på arbejdsmarkedet end de 15 år og i gennemsnit pensioneres noget før de
65 år, er indikatoren ikke uproblematisk. Den har også andre svagheder, men den
angiver dog et mål for, hvor stor en del af befolkningen der er afhængige af andres
indkomst. På verdensplan er afhængighedsration faldet siden 1970, hvor den var på
71 % i forhold til 50 % i dag.
Deles den samlede afhængighedsratio for verden op i en for 0-15-årige og for
ældre over 65 år, er afhængighedsrationen for børn/unge faldende, mens den er stigende
for ældre (Mirkin & Weinberger 2001, 49). Fokuseres der på OECD-landene,
er afhængighedsratioen for alle landene ganske tæt på gennemsnittet på 49 % (tabel
3.1). Sydkorea ligger lavest med 40 % og Mexico højest med 57 %. For Mexicos
vedkommende afspejler tallet, at en forholdsvis stor andel af befolkningen er børn.
Danmark ligger sammen med Japan, Luxembourg og Portugal lige omkring gennemsnittet.
BNP per indbygger er en af de ældste indikatorer for relativ velstand, og dens
fordele og ulemper er velkendte. Den kan sige noget om den relative betalingsevne
for ældreomsorg. Ifølge den indikator har Danmark og de øvrige nordiske lande en
ganske pæn betalingsevne, om end noget lavere end topscorerne Luxembourg, Japan
og Schweiz, men over lande som Frankrig og England.
3.3.2 Ældreplejens udbredelse og omfang i OECD-landene
Ovenstående analyser indikerer, at de fl este OECD-lande står over for nogle fælles
udfordringer med en stor og stigende ældrebefolkning, og at disse lande har et
velstandsniveau, der gør dem i stand til at imødekomme i hvert fald en del af dette
behov. Det betyder imidlertid ikke, at der er det samme omfang af ældrepleje i alle
disse lande. Dels kan der være forskel på kvantitet og kvalitet i ældreplejen, og dels
kan den uformelle ældreomsorg spille en større eller mindre rolle ved tilvejebringelsen
af samfundets samlede ældreomsorg.
I dette afsnit vil 5 indikatorer på omfanget af den formelle ældreomsorg (ældreplejen),
der gives til ældre i OECD-landene, blive analyseret. Der er for det første
inddraget et samlet mål for, hvor stor en andel af BNP de offentlige udgifter til ældre
udgør. For det andet er der et tilsvarende mål for den del af disse udgifter, der går til
plejehjem. 12 For det tredje er der et mål for, hvor stor en andel af BNP de offentlige
udgifter til hjemmepleje udgør. Den fjerde indikator er andelen af personer over 65
år, der bor på plejehjem. 13 Den femte indikator er andelen af personer over 65 år, der
modtager formel hjælp i hjemmet. Med formel hjælp i hjemmet menes både hjemmepleje
og hjemmesygepleje. Alle fem indikatorer er angivet i tabel 3.2.
De fem indikatorer stammer fra to forskellige kilder. De tre første er hentet fra
OECD’s databaser, og de to sidste er fra en publiceret OECD-rapport (Jacobzone
1999). I forhold til at beskrive omfanget af ældreplejen dækker de tre første indikatorer
imidlertid ikke hele den formelle ældrepleje, men kun den del som er offentligt
fi nansieret. Udgifter til privatejede plejehjem inkluderes således kun i det omfang,
at de fi nansieres af det offentlige. Det betyder, at den del af den formelle ældrepleje,
3. En komparativ analyse af ældreomsorgens organisering 85