Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Ifølge vore præmisser er Fælles sprog II, i hvert fald på tre punkter, et fremskridt:
1. For det første er det et fremskridt, at Fælles sprog II’s funktionsvurdering bygger
på ICF. Dette er et skridt i retning af et fælles sprog inden for hele social- og
sundhedsvæsenet
2. For det andet er det et fremskridt, at Fælles sprog II eksplicit inddrager brugerens
egen vurderinger i visitationsprocessen
3. For det tredje er det et fremskridt, at Fælles sprog II eksplicit fastsætter et mål for
indsatsen i forhold til brugeren
I forhold til Fælles sprog I er Fælles sprog II blevet betydeligt mere kompliceret. Det
gør det vanskeligere gennemskueligt. Sproget er blevet så komplekst, at dette måske
kan tolkes som et tilbageskridt. Det bliver i hvert fald ikke lettere at sætte hjemmehjælperne
ind i Fælles sprog II.
Sammenligner man Fælles sprog II med IPLOS i Norge og med det engelske system,
er der en række lighedstræk, men der er også store forskelle. Dette er i overensstemmelse
med vort generelle indtryk af, at der ikke er konsensus om den bedste
operationalisering af ICF. Der er, ifølge sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen 2003),
en række forsøg i gang med forskellige måder at anvende ICF. Man kunne betragte
Fælles sprog II som et af disse forsøg.
Spørgsmålet er, om man ikke i en periode skulle satse på fl ere konkurrerende
systemer, der alle bygger på ICF, og som har en fælles minimumskerne for såvel funktionsvurdering
og ydelseskatalog, som alle systemer skulle indeholde. Alle systemer
skulle således certifi ceres af en form for statslig myndighed. En sådan organisering af
den fremtidige udvikling af Fælles sprog kunne muliggøre en form for frit valg mellem
kategoriseringssystemer, således at fordele og ulemper ved forskellige “lokale”
varianter af Fælles sprog kunne blive prøvet af. Fælles sprog II ville så være et blandt
fl ere af sådanne “lokale” varianter af Fælles sprog.
Noter
1 For ældre, der ikke har været indlagt på et sygehus, og som har behov for genoptræning, varetages
genoptræningen dog af primærkommunerne.
2 Evalueringsforskeren Peter Dahler-Larsen (1997, 12) har vist, hvorledes den græske myte om
Orfeus i underverdenen leverer et smukt og tankevækkende billede på evalueringers potentielt
problematiske effekter: “Orfeus havde mistet sin elskede Eurydike. Men han fi k ved særlig
forhandling lov til at tage hende med ud fra dødsriget, hvis han lovede ikke at kigge tilbage
efter hende, før de begge var helt ude. I det afgørende øjeblik vender han sig om for at evaluere
resultatet af sin farefulde færd og – vips – Eurydike forsvinder for altid.”
290 Fælles sprog i ældreplejens organisering