Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

en vis forstand kan Kommunernes Landsforening opfattes som en organisation, der
repræsenterer det kommunale lederskab. I denne principal rolle bidrager KL med forslag
til udviklingen af bedre ledelsesredskaber i kommunerne. Men KL har også en
slags agent-rolle, hvor organisationen skal forsvare det kommunale selvstyre overfor for
meget statslig detailstyring af kommunerne. De landsdækkende sammenligninger, som
data baseret på Fælles sprog kategorierne gør mulige, kan her vise sig at være et tveægget
sværd. Ud fra et principal synspunkt styrkes det kommunale lederskabs mulighed
for effektiv ledelse af ældreplejen. Ud fra et agentsynspunkt svækkes det kommunale
lederskabs mulighed for at forsvare det kommunale selvstyre over for statslig kontrol.
Vi har, i forbindelse med rekonstruktionen af programteorien bag Fælles sprog i
kapitel 5, lagt en del vægt på borgmester Vagn Ry Nielsens tale på evalueringskonferencen
10. juni 1998. Ry Nielsen havde her nogle bemærkninger, som muligvis kan
bidrage til en forståelse 1 af den manglende anvendelse på nationalt plan. Ry Nielsen
udtaler sig først om en række fordele ved mellemkommunale sammenligninger:
“… Med Fælles sprog kan vi få meget bedre fat om kernespørgsmålene – hvor
mange brugere har vi i hjemmeplejen? Hvilke boligtyper bor de i? Hvor meget tid
bruges der i gennemsnit på forskellige ydelser for mænd/kvinder? osv.
Vi kan komme meget dybere ned, end det hidtil har været muligt, f.eks. med
Eco-nøgletal. … Det er de spørgsmål, sammenligningerne rejser, der vil være hovedgevinsten
ved, at vi kan sammenligne os.”
Men længere fremme i talen rejser Ry Nielsen spørgsmålet “Tør vi?”:
“… Fra en situation med stort set ingen oplysninger, går vi nu til en situation
med adgang til mange detaljerede oplysninger. Det rejser for mange
kommuner spørgsmålet: Tør vi? Hvad vil oplysningerne blive brugt til?
Kan vi stole på, at de ikke bliver misbrugt? Betyder sammenligningerne, at
vi skal være ens? Der er ikke noget at sige til, at mange er skeptiske. Det
Fælles sprog er et tveægget sværd, der kan blive vendt mod kommunerne.”
Ry Nielsen selv er ikke i tvivl om at fordelene er større end ulemperne, og han besvarer
selv spørgsmålet med et modspørgsmål:
“… Man kan også spørge – med alle de styringsudfordringer vi som kommuner
står over for – kan vi lade være? Ældreområdet er et område af så stor
samfundsmæssig betydning, at der ikke er tvivl om, at andre vil gå ind og
tage teten for os, hvis vi ikke gør det selv. Det fælles sprog er startet på kommunalt
initiativ og udsprunget af kommunale behov. Nu har vi chancen!”
Ry Nielsens tale peger således på, at en mulig barriere mod implementeringen af
Fælles sprog som et kategoriseringssystem til fremstilling af landsdækkende nøgletals-
og benchmarkinganalyser kan have været beslutningstagere i Kommunernes
Landsforening, som ser større ulemper end fordele i et sådant system.
6. Fælles sprogs anvendelse i ældreplejen 189