Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Tabel 2.1: Udviklingen i lovgivning på det ældrepolitiske område, 1891-1974.
År Lovgivning
1891
1922
1933
1949
1956
1958
1964
1968
1974
Estrups socialreform: “Lov om alderdomsunderstøttelse til værdige trængende uden for
fattigvæsenet”
Aldersrenteloven
K.K. Steinckes socialreformer
Midlertidig hjemmehjælp indføres gennem lov om husmoderafl øsning
Den universelle folkepension vedtages
Lov om Folkeforsikring: Der åbnes mulighed for varig hjemmehjælp til ældre
Lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister: Hjemmehjælpen begynder
gradvist at overtage husmoderafl øsningsordningen. Kommuner pålægges at etablere
hjemmehjælp senest 1. april 1968
Love om husmoderafl øsning og om hjemmehjælp samles i en lov. Cirkulære tilknyttet om
uddannelse af hjemmehjælpere
Socialbistandsloven: Loven om husmoderafl øsningen erstattes endeligt af hjemmehjælpen
Note: Årstal refererer til det år beslutningen træffes, medmindre andet er angivet i teksten.
2.2.1.1 Estrups socialreform i 1891
Med vedtagelsen i 1891 af lov om alderdomsunderstøttelse til værdige trængende uden
for fattigvæsenet blev alder for første gang anvendt som eksplicit tildelingskriterium
(Petersen 1985). Når 1891 blev indledningen til et årtier langt gennembrud for dansk
sociallovgivning, hang det sammen med fl ere forhold.
For det første var der sket et gennemgribende skift i landbrugets, dvs. gårdmændenes,
ideologiske position fremkaldt af de forringede økonomiske vilkår for erhvervet.
De var igen en følge af vigende salgspriser i kølvandet på den såkaldte kornkrise
kombineret med stigende lønninger fremkaldt af en reduktion af arbejdsudbuddet i
landbruget.
For det andet kan loven ses som et modtræk fra Det moderate Venstre og Højre
over for presset fra den voksende arbejderklasses krav og dermed et forsøg på at
dæmme op for det samfundsomstyrtende tryk, socialistiske kræfter i samfundet repræsenterede.
Blandt de sociale reformer, Det moderate Venstre og Højre kunne enes
om, var en offentligt fi nansieret alderdomsunderstøttelse. En alliance mellem borger
og bonde, der blandt andet materialiserede sig i loven om alderdomsunderstøttelse,
tjente således til at sikre den eksisterende samfundsorden (Petersen 1996, 17f). I den
forstand minder de strategiske overvejelser bag Estrupreformen om de strategiske
forestillinger bag Bismarcks socialreformer i 1880’erne i Tyskland. Også her var den
grundlæggende, i ideologisk forstand socialkonservative, bestræbelse at forandre for at
kunne bevare (Hirschman 1991). På et mere konkret plan gjorde en række specifi kke
2. Ældreomsorgens lange og korte historie i Danmark 47