Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

25 Her citeret fra Fuglsang 2000.
26 Afsnittet bygger i vidt omfang på Effe 2003 og Højlund & Højlund 2000.
27 Godt 80 % af kommunerne anvendte Fælles sprog i foråret 2004 (Hansen, Hansen & Skov Dahl
2004).
28 Holsted, Græsted-Gilleleje, Rødovre, Aalborg og Odense Kommune.
29 Behovet for et standardiseret begrebsapparat blev forstærket af vedtagelsen af lov om aftaleskemaer
fra 1995 og det deraf følgende krav om øget skriftlighed i ældreplejen (se ovenfor). Dermed
var der skabt nye præmisser for kommunikationen mellem leverandøren og brugeren.
30 Broager, Gråsten, Hjørring, Horsens, Kolding, Rødding, Tjele, Aalborg, Nørre Aaby, Odense,
Ejby, Gentofte, Gladsaxe, Græsted-Gilleleje, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Rødovre og Vallø
Kommune.
31 De tolv kommuner var: Billund, Bramming, Esbjerg, Fredericia, Gladsaxe, Helsingør, Herning,
Hjørring, Nakskov, Odense og Aalborg. Endelig deltog også Frederiksborg Amt. Samtidigt blev
der nedsat fem følgegruppe: En overordnet følgegruppe, Den faglige følgegruppe, Den borgerrelaterede
følgegruppe, IT-netværk og Den uddannelsesmæssige følgegruppe (Projekt Fælles
sprog 2002).
32 Projekt Fælles sprog 2002.
2. Ældreomsorgens lange og korte historie i Danmark 73