Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

ninger. På den baggrund udvikles så forskellige hypoteser om, hvilke situationer der
kræver hvilke løsninger 20 (Burns & Stalker 1966; Lawrence & Lorsch 1969; Mintzberg
1979). Ud fra den tankegang er der nogle konfi gurationer af omverdensbetingelser,
produktionsprocesser og jobfunktioner, der skaber et pres i retning af en form for
taylorisering. Andre konfi gurationer af omverdensbetingelser, produktionsprocesser
og jobfunktioner skaber et pres i retning af jobberigelse.
Teorier om organisatorisk læring leverer et andet bud på en forklaring. Ifølge James
G. March (1999, 1991) må ethvert socialt system fi nde en balance mellem to former
for læring for at kunne overleve på kort og langt sigt. Den ene form for læring kan
kaldes udbyttende læring. Den handler om effektivt at maksimere udnyttelsen af de
kompetencer, man har opbygget. Den anden form for læring kan kaldes udforskende
læring. Den handler om at udforske muligheden for at opbygge nye kompetencer
og indsatsområder. Det er en central hypotese hos March, at intelligent opbyggede
systemer må forsøge at optimere afbalanceringen af de to former for læring, men at
ingen systemer på længere sigt kan overleve uden en kombination af de to former for
læring. 21 Uden udforskende læring havner systemet før eller siden i en kompetencefælde.
Hermed menes, at man er havnet i en blindgyde af forældede kompetencer.
Uden udbyttende læring havner systemet i en udforskningsfælde, hvilket vil sige,
at man aldrig får lært noget til bunds, men skifter til noget nyt, før man har fået det
fulde udbytte af det, man var i gang med. Udforskningsfælden har således karakter
af et slags zapperkompleks.
Marchs læringsteori kan relateres til de to former for jobdesign. Det eksplicitte
formål med Scientifi c Management er at maksimere udbyttende læring, selvom man
brugte et andet ord. Kernen i Taylors system er at sammenfatte og systematisere de
erfaringer, som man gør sig i arbejdsprocesserne med henblik på at maksimere output.
Jobberigelse er derimod mindre velegnet til at fremme udbyttende læring. Derimod
kan jobberigelse måske bidrage til at fremme udforskende læring. Det har i
hvert fald været fremhævet af fortalere for jobberigelse, at det bidrager til at fremme
organisationens udnyttelse af menneskets kreative sider, mens mcdonaldisering gør
det modsatte.
En umiddelbar implikation af Marchs teori kan således være, at enhver organisation
må arbejde på at fi nde den rette balance mellem taylorisering og jobberigelse. At det
måske ikke er et spørgsmål om enten-eller, men om både-og.
Hvad har ovenstående længere udredning at gøre med en evaluering af Fælles
sprog?
Først og fremmest er den generelle udvikling inden for ældreplejen indimellem
blevet karakteriseret som rendyrket taylorisering – her forstået som et skældsord.
Fælles sprog er blevet betegnet som et led i denne taylorisering. Der er den sandhed
i disse påstande, at Fælles sprog muliggør en minutiøs styring af hjemmehjælpernes
arbejde. Med reference til analyserne i kapitel 4 kan man sige, at Fælles sprog
er et skridt i retning af standardisering, mens det næppe bidrager med så meget i
5. Programteorierne bag Fælles sprog 179