Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

forsket i lige præcis Fælles sprog, men der har været forsket i fænomener med en
række kendetegn, der minder om Fælles sprog.
Der er eksempelvis en række indsigter fra teorier om ledelsesinformationssystemer,
implementeringsteori og organisatorisk læring, som kunne være relevante at
inddrage i en evaluering af Fælles sprog. Nedenfor er inddraget fi re udvalgte teorier,
som forekommer os at være helt centrale for en evaluering af Fælles sprog og dets
anvendelse i ældreplejens organisering.
5.4.1 Garbage in Garbage out teori (GiGo)
Den grundlæggende erkendelse, der ligger i GiGo-teori, er, at kvaliteten af den viden,
man kan trække ud af informationssystemer, afhænger af kvaliteten af de data, som
lægges ind i systemerne. Hvis reliabiliteten og validiteten af disse data er mangelfuld,
så vil de analyser, man laver på grundlag af dataene, også være problematiske.
En af de grundlæggende forudsætninger for, at Fælles sprog kan fungere som
beslutningsstøttesystem for beslutningstagerne, er, at de data, analyserne bygger på,
er pålidelige. Og her fokuserer GiGo-teori på de aktører, som skal generere data, og
på den proces, igennem hvilken data genereres.
En simpel model fra implementeringsteorien (Lundquist 1987, 76ff.; Vedung 1997,
227ff.) fremhæver, at de aktører, som skal generere data, må have den nødvendige
forståelse af, hvad det er, de forventes at gøre. De må også have viljen til at gøre det,
og de må have evnerne i form af ressourcer og kompetencer.
De aktører, som genererer data i ældreplejen, er først og fremmest visitatorerne.
Det er dem, der udarbejder funktionsvurderingen, og det er dem, der træffer visitationsafgørelsen.
Disse data siger, hvilken funktionsevne brugeren er vurderet til, og
hvilken ydelse det er besluttet, at brugeren skal modtage. De siger imidlertid ikke
noget om faktisk leverede ydelser, medmindre man går ud fra, at disse er lig med
visitationsafgørelsen. Hvis man vil have data vedrørende den faktisk leverede hjemmehjælp,
må man have hjemmehjælperne selv til at registrere, hvordan de bruger
deres tid. Det kan foregå på forskellig vis ved selvregistrering i medbragte skemaer
i papirform eller elektronisk form, eller det kan foregå ved hjælp af stregkoder.
Ofte er opgaven med at generere data til informationssystemer en ekstra opgave,
der ikke har noget med ens øvrige opgaver at gøre. Den har ingen nytteværdi i forhold
til ens primære opgaver. Tværtimod tager den tid fra ens primære opgaver, hvilket
ofte medfører, at man sjusker med registreringen. Dataenes pålidelighed bliver derved
påvirket negativt. Hvis man samtidig opfatter genereringen af data som udtryk
for overdreven kontrol og manglende tillid til ens indsats, kan det yderligere påvirke
dataenes pålidelighed negativt.
I ældreplejens organisering er det visitatorerne og hjemmehjælperne, der genererer
data til informationssystemerne. Hvordan denne opgave harmonerer med deres
primære opgaver, er vidt forskelligt for de to grupper. Den passer som fod i hose
til visitatorernes arbejde. Faktisk genereres data automatisk under arbejdet, hvis de
registrerer deres funktionsvurderinger og visitationsafgørelser elektronisk. Og det
5. Programteorierne bag Fælles sprog 173