Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

af brugernes behov. Generelt vurderes betydningen heraf højere end eksempelvis
betydningen af gruppeledernes planlægning og visitationsafgørelsen. I tabel 6.10
sammenlignes plejepersonalets vurdering af forskellige forholds betydning for den
faktisk leverede pleje med gruppeledernes og de private leverandørers vurdering.
Den vægt, som forskellige aktører i tabel 6.10 tillægger de forskellige forhold,
kan fortolkes på forskellig vis. Udsagnene kan dels tages for pålydende, men de kan
også opfattes som udtryk for fremherskende normer om, hvordan det burde være, der
ikke nødvendigvis afspejler den praksis, der eksisterer på området. Tolkningen her
fokuserer på hjemmehjælpernes egen vurdering og knytter an til eksemplet ovenfor i
tekstboks 6.3, til de tre krav til hjemmehjælperne, der blev argumenteret for i kapitel
4 og til analysen af ældreplejens kvalitative aspekter fra kapitel 5.
Det er plejepersonalets vurdering, der scorer højest hos hjemmehjælperne (93 %)
og endnu højere hos gruppelederne (97 %). Herefter kommer brugernes ønsker (83
%) og planlægningen i udførergruppen (83 %). Først på fjerdepladsen kommer visitationsafgørelsen
(65 %). Der er ikke nødvendigvis nogen modsætning i den samtidige
vægtlægning af de forskellige kriteriers betydning. Hjemmehjælperne præsenteres
for gruppeledernes planlægning af arbejdet, og er sandsynligvis ikke altid helt på det
rene med, i hvor høj grad denne planlægning er baseret på visitationsafgørelsen, der
scorer langt højere i betydning hos gruppelederne (93 %).
6.6.1 Betydningen af fl eksibilitet i hjemmeplejens udførelse
Et væsentligt spørgsmål, som må rejses i forbindelse med hjemmehjælpernes arbejde,
er, om den fl eksibilitet, som tydeligvis eksisterer i relation til visitationsafgørelsen,
altid er ønskelig.
Vi har set, hvorledes afvigelser fra den tid, der er estimeret på baggrund af visitationsafgørelsen,
ofte forekommer. Hjemmehjælperen bruger lidt mere tid et sted for
så at bruge lidt mindre tid et andet sted. Hovedårsagen hertil er det grundlæggende
kendetegn ved ældreplejen, som borgmester Vagn Ry Nielsen blev citeret for at
fremhæve i kapitel 5: “Behovene kan skifte fra dag til dag og fra time til time døgnet
rundt årets 365 dage”.
En måling fra en af de kommuner, som anvender stregkoder i hjemmeplejen,
indikerer proportionerne for, hvor meget denne fl eksibilitet betyder, målt i tid. På
baggrund af en sammenligning af den tid, der var estimeret til hver enkelt bruger, og
den tid, der faktisk blev brugt hos den enkelte bruger, kunne man registrere forskelle
på op til 25 %. Den samlede tid, som blev anvendt hos brugerne, svarede til den
samlede tid, der var visiteret, men tiden anvendt hos den enkelte bruger afveg med
op til 25 % fra den visiterede tid.
Hvis disse målinger fra en enkelt kommune er nogenlunde repræsentative, så har
vi et omtrentligt tidsmæssigt mål for graden af fl eksibilitet i systemet på op til 25 %
afvigelse fra visiteret tid (men ikke visiterede opgaver). En del af denne afvigelse
aftales på morgenmøderne mellem gruppeledere og hjemmehjælpere, mens en del er
et resultat af den enkelte hjemmehjælpers konkrete vurdering ude hos brugerne.
6. Fælles sprogs anvendelse i ældreplejen 217