Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Lande Finansiering
Hvordan fi nansieres ældreplejen?
Belgien Skatter, brugerbetaling
(1)
Grækenland
Nonprofi torganisationer
og brugerbetaling (1)
Organisering
Hvem styrer og organiserer
ældreplejen?
Levering
Hvem er de primære leverandører
af ældre pleje?
Offentligt og privat (1)* Offentligt og nonprofi torganisationer
(1)**
Nonprofi torganisationer
el. familien (1)****
Private virksomheder
og nonprofi torganisationer
(1)
Kilder: Hutten & Kerkstra (1996) (1), Rostgaard og Fridberg (1998) (2), Szebehely (2003) (3).
Noter til tabel: I tabellen er det i hvert felt indikeret med et nr., hvilken af ovenstående tekster informationen
stammer fra. Hvor der er fl ere fi nansieringsformer eller sektorer, er de angivet i prioriteret
rækkefølge. Eksempelvis angives skatter før brugerbetaling, fordi de fi nansierer langt den største del
af ældreplejen. Ud fra samme systematik angives det offentlige først som leverandør i lande, hvor offentligt
ansatte leverandører leverer den mest omfattende ældrepleje.
* Den offentlige kontrol med tildeling af hjemmepleje ligger primært i at godkende leverandørorganisationer,
som så selv foretager tildelingen af den konkrete hjemmepleje til de enkelte ældre (1).
** Hutten & Kerkstra (1996) skelner ikke helt klart mellem nonprofi tleverandører og private virksomheder,
men det er skønnet, at der her er tale om nonprofi tleverandører.
*** 30 % af de leverede hjemmeplejetimer er skattebetalte og rettet mod lavindkomstgrupper. Resten
af hjemmeplejetimerne går til ældre, der har en højere indkomst, disse får nogle af omkostningerne
refunderet af deres egen alderdomsforsikring (1) og (2).
**** Der er ikke noget samlet system for tildeling af hjemmepleje. Det er enten familierne og den ældre
selv eller de organisationer, der udfører hjælpen, som afgør, hvilken hjælp der tildeles.
Den deskriptive analyse i tabel 3.4 er primært baseret på Hutten & Kerkstra (1996)
suppleret med data fra Rostgaard & Friedberg (1998) og Szebehely (2003). Dataene
er således nogle år gamle, og eftersom det er et område i kraftig udvikling, er det ikke
uproblematisk, men vort litteraturstudie har ikke afdækket nyere undersøgelser.
I de følgende tre afsnit gennemføres en analyse af hvert af de tre funktionsområder.
3.3.4.1 Hjemmeplejens fi nansiering
Den deskriptive analyse i dette afsnit baserer sig på data fra fi nansieringskolonnen i
tabel 3.4 og illustreres i fi gur 3.2.
I fi gur 3.2 er det illustreret, hvilke sektorer der spiller en rolle ved fi n a n sier i n -
gen i de 16 lande. Figuren er lavet ud fra den betragtning, at der med tre sektorer
er mulighed for, at kun en sektor er i spil, eller at sektorerne optræder i forskellige
kombinationer enten to og to eller alle tre. 22 Brugerbetaling defi neres her som hjemmehørende
i en markedslogik. Skattebetaling af ældreplejen er statens rolle. Der
er imidlertid tilfælde, hvor fi nansieringsformen er vanskelig at placere entydigt i
forhold til sektorerne. Det drejer sig om tilfælde, hvor hjemmeplejen fi nansieres gennem
forskellige former for forsikringsordninger. Der er forsikringsordninger, som
er offentlige, med en næsten universel betalingspligt. Der er endvidere forsikringer,
som er tegnet gennem private forsikringsselskaber, der er relevante for nogle lag i
96 Fælles sprog i ældreplejens organisering