Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Situationsteori
I. Hvilke situationsopfattelser om Fælles sprog og visitationsprocessen fremføres?
1. Visitationsafgørelsen og kategorierne i Fælles sprog er problematiske i forhold til
grupper med særlige behov som eksempelvis demente, alkoholikere og psykisk
syge
2. Visitationsafgørelsen opleves som unuanceret i forhold til nuancer i brugerens
situation og forandringer i brugerens behov
3. Fokus defineres via ydelseskataloget, hvilket medfører, at ydelsen ikke tildeles,
hvis den ikke er defineret i ydelseskataloget
4. Plejepersonalet ser standarden som dikteret af en form for minutstyring og krav
om dokumentation fra politisk side, hvor de skal bruge mange ressourcer på
faglig argumentation for deres disponeringer
5. Der opleves faglig utilfredshed, når arbejdsplanen og minutdisponeringen er i
konflikt med det faglige skøn eller fleksibiliteten
II. Hvilke generelle situationsopfattelser om hovedproblemer på ældreområdet
fremføres?
6. Øget politisering betyder større krav til styring, dokumentation og faglig argumentation
– herunder krav om klar sammenhæng mellem plejebehov og
ydelser
7. Kommunikationen mellem de forskellige niveauer i ældreplejen opleves som
mangelfuld, fejlagtig, for top-down-orienteret og med utilstrækkelig forståelse
for implementeringsproblemer i forbindelse med organisatoriske forandringer
8. Styringen opleves at stille for detaljerede krav til plejepersonalet
9. Der mangler generelt undervisning og træning i brug af IT-systemer
10. Særligt i kommuner med “stærkt styrende” IT-systemer er der en risiko for, at
hjælperne overser den ældres signaler eller opgiver den “sunde fornuft”, fordi
de fokuserer for meget på at fuldføre arbejdsplanen
I forhold til visitatorernes vurderinger af Fælles sprog er der tydeligvis nogle punkter,
hvor de to aktørgrupper er i overensstemmelse med hinanden, men det er også
tydeligt, at gruppernes forskellige opgaver giver dem forskellige perspektiver på
hovedproblemerne i ældreplejens organisering. Vi vil vende tilbage til disse overvejelser
i slutningen af kapitlet.
7.3 Socialdirektørernes programteoretiske positioner
Mens de to ovenstående aktørgrupper kan siges at være yderst direkte brugere af Fælles
sprog i deres daglige arbejde, så er dette slet ikke tilfældet med socialdirektørerne.
Socialdirektørerne har en lang række opgaver af administrativ, beslutningsmæssig og
repræsentativ karakter, og Fælles sprog er ikke en primær del af deres arbejde. Mens
gruppelederne skal forklare visitationsafgørelsen til dem, der skal udføre den, så er
en af socialdirektørens opgaver imidlertid at forklare og dokumentere tendenserne i
244 Fælles sprog i ældreplejens organisering