Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

interesse i, at deres beslutninger føres ud i livet i videst muligt omfang. Fælles sprog
kan, på de kategorier som indgår i sproget, potentielt set bidrage til at tydeliggøre
sammenhænge mellem nationale beslutninger, kommunale beslutninger, visitationsafgørelser,
organiseringen af ældreplejen og den faktisk leverede hjemmehjælp.
Hvis nationale beslutningstagere træffer beslutninger om ældreplejens indhold
og omfang, og hvis disse beslutninger meningsfuldt kan operationaliseres i Fælles
sprogs kategorier, så kan Fælles sprog potentielt set bruges til at kontrollere, om de
nationale beslutninger føres ud i livet.
Ad 3) Ovenfor blev det antaget, at en rationel national beslutningstager må være interesseret
i Fælles sprog, fordi det kan bruges til at forbedre beslutningsgrundlaget, og
fordi det kan bruges til at kontrollere, at ældreplejens indhold og omfang er i overensstemmelse
med nationale beslutninger. En national beslutningstager må endvidere
antages at have interesse i tydeligt at kunne dokumentere, hvad skatteyderne får for
deres penge (“valuta for pengene”). I en tid, hvor der er fokus på det høje skatteniveau
og på at begrænse eller stoppe væksten i den offentlige sektor, bliver det vigtigt at
kunne dokumentere de værdier, der skabes for de penge, der investeres. Hertil kommer
at ældreområdet er et af de områder i den offentlige sektor, hvor negative enkeltsager
har en tendens til at præge mediernes dagsorden.
Her kan et system som Fælles sprog, der tydeliggør, hvad den offentlige sektor leverer,
udgøre en vigtig modvægt til sådanne enkeltsager. Potentielt set gør Fælles sprog
det muligt tydeligt at dokumentere, hvem der får hvad med hvilke begrundelser. Det
gælder på det individuelle plan såvel som på populationsniveau.
Ad 4) Udover beslutningsstøtte, kontrol og dokumentation kan Fælles sprog potentielt
set have en væsentlig funktion i forhold til de reorganiseringer af det sociale område, der
foregår i disse år. Siden starten af 1990’erne har en del kommuner arbejdet med indførelsen
af forskellige varianter af Bestiller-Udfører-Modeller (BUM), kontraktstyring og frit
valg mellem private og offentlige leverandører på ældreområdet. Siden 1. januar 2003
er det bestemt ved lov, at alle kommuner skal indføre sådanne modeller. Hertil kommer,
at der skal etableres en central visitationsenhed. De nationale beslutningstagere, som
har vedtaget lovgivningen om ovenstående, må, ud fra rationalitetsantagelsen, antages
at have en interesse i, at lovgivningen implementeres så effektivt som muligt.
På hvilken måde kan Fælles sprog have en vigtig funktion i disse organisatoriske
reformer? En væsentlig forudsætning for den nye organisationsform er, at bestilleren
kan formulere sine krav til leverandøren på en så klar og entydig måde som
muligt. De skal i princippet være så klart formulerede, at det efterfølgende er muligt
at kontrollere, om kravene er opfyldt eller ej. De nationale beslutningstagere må altså
have en interesse i at fremme systemer, der fremmer præcise specifi kationer af krav
til leverandøren. Fælles sprog er et eksempel på et sådant system. Det har endvidere
i princippet det kendetegn, at det er standardiseret på tværs af kommuner. Det vil
5. Programteorierne bag Fælles sprog 165