Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

16. Plejepersonalet tillægger visitationsafgørelsen mindre vægt end gruppelederne.
Plejepersonalet tillægger deres egen faglige fortolkning større betydning end
selve visitationsafgørelsen.
17. Visitationsafgørelsen benyttes som baggrundsviden og er til rådighed, hvis der
er spørgsmål og tvivl. Visitationsafgørelsen er ved borgeren og kan benyttes,
hvis det skønnes nødvendigt. Plejen i hverdagen opleves ikke “bundet” af visitationsafgørelsen.
18. Der kommunikeres på gruppemøder i fagterminologi (for eksempel benyttes
begreberne D1, D2, D3 og D4 til at inddele brugerne i forskellige funktionsvurderinger).
Men gruppelederne mener ikke, at borgeren standardiseres i ydelsessituationen.
19. Hvis hjælpen ydes udelukkende med fokus på arbejdsplanen og ikke er fleksibel
i forhold til den ældres behov, så kan hjælpeydelsen risikere at fratage borgerne
funktionsevne. Effekten af den faktisk leverede hjemmehjælp kan være en relativ
forringelse af funktionsevnen.
20. Akutte situationer håndteres ad hoc og uden inddragelse af visitationsenheden.
Visitatorenheden inddrages efterfølgende i forbindelse med revisitering eller
efterbevilling.
Kilde: Jørgensen & Hansen, 2005. Der er lavet sproglige opstramninger i forhold til kilden.
I displayet ser vi de virkninger, som gruppelederne mener, at Fælles sprog har haft,
men vi ser også en vurdering af, hvilke opgaver Fælles sprog ikke fungerer hensigtsmæssigt
i forhold til, og hvilke tanker gruppelederne gør sig om en forbedring af Fælles
sprogs virkemåde. Displayet er, som tidligere angivet, en kondensering af mange siders
interviewudskrift, og er som sådan godkendt af gruppelederne, der deltog. Her skal vi
imidlertid foretage en yderligere kondensering. Mange af de ovenstående vurderinger
har karakter af en mere generel beskrivelse af arbejdsgange og kan derfor udelades
her. Kondenseringen er struktureret ud fra de samme tre virkningsspørgsmål, som vi
stillede til visitatorerne:
I Hvilken virkning har Fælles sprog haft?
1 Bedre dokumentation, af hvilke ydelser der leveres
2 Bedre dokumentation af sammenhæng mellem politisk besluttet kvalitetsstandard,
visitationsafgørelse og faktisk leverede ydelser
3 Reduktion af personafhængige forskelle mellem distrikter og enkelte visitatorer
på grund af Fælles sprog og central visitationsenhed, om end forskelle stadig
opleves
4 Systemet som helhed binder mange administrative ressourcer til ændringer i forbindelse
med justeringer af ydelser
5 Der er store forskelle i Fælles sprogs virkning alt efter IT-systemernes integration
i hjemmeplejens organisering
6 Fælles sprog har påvirket gruppemødernes fagterminologi, hvor der eksempelvis
benyttes kategorierne: D1, D2, D3 og D4 til at omtale brugernes plejetyngde
7. Programteoretisk interessentevaluering af Fælles sprog 237