Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

og ikke den ældre. 34 Ifølge hjemmehjælpernes programteoretiske forestillinger har
kommunerne et overforbrug af kontrol, registrering og standardisering i ældreplejen.
Fælles sprog bidrager desuden til en opgavemæssig fragmentering, der fremmer en
stram og administrationstung arbejdsgang.
I kraft af det kontrolmæssige overforbrug er både plejen og arbejdsvilkårene for
hjemmehjælperne blevet væsentligt forringet. 35 Omsorgen er ved at forsvinde, fordi
der kun er plads til kvantifi cerbar pleje. Franskbrødsbagning, avislæsning og samtale er
der ikke længere tid til inden for rammerne af Fælles sprog. 36 Hjemmeplejen er blevet
til en slags fabriks- og akkordarbejde uden råderum og selvstændige tanker. Den er
blevet så standardiseret, at de ældres individuelle behov og ønsker om fl eksibilitet ikke
længere kan imødekommes, uden at hjemmehjælperen bryder visitationsreglerne. 37
Hjemmehjælperne efterlades i et krydspres, hvor de på den ene side skal opfylde
politikerne og skatteydernes krav om dokumentation for, hvad pengene i ældresektoren
bruges til, mens de på den anden side har et ønske om at opfylde de ældres krav og
behov for en individuel pleje og omsorg. 38 Den prekære situation, som hjemmehjælperne
dermed placeres i, er både med til at forringe arbejdskvaliteten og lysten til at
søge et job inden for ældresektoren. Det bliver derfor vanskeligere at rekruttere nye
medarbejdere til hjemmeplejen. De pauvre udsigter for det kommende arbejdsliv afholder
potentielle ansatte fra at uddanne sig til og søge et job som hjemmehjælper. 39
Hvis hjemmehjælpen skal forbedres, må de ældre tilbage i centrum. Hjemmehjælpen
skal tilrettelægges sammen med den ældre selv, så der tages hensyn til individuelle
ønsker og behov. Fokus skal igen rettes mod plejens omsorgsmæssige aspekter. Hvis
denne målsætning skal realiseres, må hjemmehjælperne have mere råderum og frihed.
Frem for alt skal politikerne og administratorerne udvise mere tillid til de ansatte og
i større udstrækning inddrage dem i beslutningsprocessen. 40
Tekstboks 7.13: Hjemmehjælpernes programteoretiske position
Hjemmehjælpernes programteoretiske position:
Normativ teori: God hjemmehjælp tager afsæt i fleksibilitet og tid til at udføre opgaverne
– herunder omsorgen – på en fagligt forsvarlig måde.
Situationsteori: Forud for indførelsen af diverse styrings- og kontrolredskaber – herunder
Fælles sprog – var hjemmehjælpen karakteriseret ved at råde over flere ressourcer.
Der var desuden rum for individuelle skøn.
Virkningsteori: Fælles sprog er et middel i bestræbelserne på at rationalisere produktionen
af hjemmeplejens ydelser. Standarden sætter uhensigtsmæssige grænser for
fleksibilitet og medvirker til at forøge presset på hjemmehjælperne.
260 Fælles sprog i ældreplejens organisering