Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

styringsmæssige udvikling afspejler en generel tendens, der med varierende styrke er
slået igennem i det meste af den offentlige sektor – en tendens der, af en del ansatte,
opleves som i bedste fald spild af tid og ressourcer.
Brugernes oplevelse, især repræsenteret ved Ældresagen, er forståelig. Når alt
kommer til alt er der tale om en gratis ydelse, som man værdsætter, og derfor gerne
vil modtage mest muligt af. Her er der tale om en legitim argumentation for at få en
størst mulig del af den samfundsmæssige kage, som skal deles. En argumentation der
kan bidrage til den dynamiske videreudvikling af kvaliteten i ældreplejen.
For landspolitikernes vedkommende er der efter vor vurdering i nogen grad tale
om, at man profi lerer sig på et område, hvor man ikke står med det direkte økonomiske
ansvar. De samme politikere argumenterer i samme periode således for skattestop
eller i hvert fald stram økonomistyring. I offentlige debatter står politikerne, men især
landspolitikerne, i et politisk beslutningsproblem (Jørgensen & Mouritzen 2001, 20)
vedrørende udgiftsstyring, der kan formuleres på følgende vis (Jørgensen 1981):
“1 Det er populært at ville spare generelt, dvs. uspecifi ceret
2 Det er farligt at spare konkret
3. Det er populært at sætte konkrete aktiviteter i gang”
Problemstillingen gælder i udpræget grad på ældreområdet, hvor der er tale om store
vælgergrupper og store offentlige udgifter. I politiske valgkampe, som de seneste to
i 2001 og 2005, vil man således sjældent se landspolitikere stå frem og forsvare de
konkrete økonomiske prioriteringer på ældreområdet, som kommunalpolitikerne har
ansvaret for.
Ovenstående perspektivering af de fi re gruppers positioner yder næppe retfærdighed
over for alle nuancerne i de programteoretiske positioner, men den fungerer som et
oplæg til det, der efter vores mening er den centrale generelle problemstilling i ældreplejens
organisering. På den ene side må de kontrol- og kommunikationssystemer,
der opbygges, kunne levere bidrag til dokumentation og beslutningsgrundlag. På den
anden side må disse systemer ikke blive så rigide, at de ødelægger fl eksibiliteten og
tilpasningsdygtigheden i den konkrete opgaveløsning. Hensynet til på den ene side
effektivitet, dokumentation, af at løfter holdes, og af værdi for skattekronerne, og på
den anden side et fl eksibelt og selvstændigt arbejdende plejepersonale må ikke blive
et enten eller – det bør blive et både og.
Noter
1 Undersøgelsens validitetsbegreb bygger på Maxwell (1996, 86-98), der defi nerer det som “korrektheden
eller troværdigheden af en beskrivelse, konklusion, forklaring, fortolkning eller anden
form for redegørelse” (s. 87). Med intern validitet menes overensstemmelse mellem de data,
undersøgelsen har genereret, og de konklusioner, der drages på denne baggrund. Begrebet står
i kontrast til ekstern validitet, der vedrører spørgsmålet, om undersøgelsens konklusioner kan
272 Fælles sprog i ældreplejens organisering