Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

start knyttes ofte historisk til dannelsen af det moderne samfund i 1800-tallet med
urbaniseringen og industrialiseringen som centrale drivkræfter. I nyere sociologiske
teorier betones både individualiseringens omkostninger og muligheder på det samfundsmæssige
og individuelle plan. Som omkostning fremhæves tabet af en stabil
social identitet og en hermed forbunden oplevelse af rodløshed, usikkerhed og selvoptagethed.
Som mulighed fremhæves befrielsen fra begrænsende sociale bånd og
forskrifter til fordel for individets frihed til løbende at skabe og vælge sin identitet
og livsbane.
Med til individualiseringsbegrebet hører en opfattelse, eller ideologi, der ser det
enkelte menneske som et unikt individ, der også bør behandles som et sådant. Af
relevans i denne sammenhæng er, at man inden for aldringsforskning taler om, at
mennesker bliver mere og mere forskellige med alderen.
Der kan være grund til i denne sammenhæng at fremhæve, at individualisme og
individualisering er væsensforskellig fra egoisme. I individualismen ligger der en
tendens til at dyrke eller påskønne den enkeltes særpræg, mens der i egoismen ligger
en tendens til at dyrke “enhver er sig selv nærmest”-holdninger. Den omsiggribende
individualisering er således ikke det samme som en omsiggribende egoisme. Den begrebsmæssige
modpol til individualisme er kollektivisme, mens den begrebsmæssige
modpol til egoisme er altruisme. Man kan således udmærket forestille sig altruistiske
individualister, ligesom man kan tænke sig kollektivistiske egoister. 12 I tabel 4.1 illustreres
de fi re mulige kombinationer af de fi re begreber.
Tabel 4.1: Individualisme, kollektivisme, egoisme og altruisme
Egoisme Altruisme
Individualisme Individualistiske egoister Individualistiske altruister
Kollektivisme Kollektivistiske egoister Kollektivistiske altruister
En individualistisk altruist kan, med udgangspunkt i Kants kategoriske imperativ, 13
agere ud fra den grundindstilling, at alle mennesker bør behandles som unikke individer.
Når man kræver en individuel behandling for sig selv og sine nærmeste,
gør man det således ud fra et ønske om, at alle bør have ret til en sådan behandling.
En kollektivistisk egoist kan være ligeglad med, hvordan andre grupper behandles,
når bare den gruppe, man selv tilhører, får en ordentlig behandling. Mere generelt
karakteriserer sondringen mellem individualister og kollektivister en deskriptiv sondring
mellem forskellige opfattelser af selvet og dets relation til omverdenen (selvets
identitet), mens sondringen mellem altruister og egoister er af moralsk karakter og
handler om, ud fra hvilke intentioner man bør agere i verden.
Hvorom alting er, så kan vi iagttage en tendens i retning af mere individuelt tilpassede
ydelser i den offentlige sektor, hvilket må tolkes som et led i mere generelle
individualiseringstendenser i samfundet.
136 Fælles sprog i ældreplejens organisering