Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

elsen af Fælles sprog. Ydelsesleverandørerne sondrer således ikke mellem tiden før
og efter implementeringen af Fælles sprog, men taler i højere grad om tiden før og
efter indførelsen af rigide tidsskemaer, dokumentationsredskaber og stregkoder. Når
Fælles sprog en sjælden gang er nævnt af hjemmehjælperne i de analyserede tekster,
er det som oftest som et eksempel på en form for dokumentationsredskab. 28 Det er
i lyset af denne forståelse af Fælles sprog, at nedenstående rekonstruktion af hjemmehjælpernes
situationsteori skal betragtes.
Hjemmehjælpernes oplevelse af de seneste års udvikling i ældreplejen er, at feltet
er blevet offer for en tankegang gennemsyret af et økonomisk, maskulint og profi torienteret
rationale. 29 Penge kommer før mennesker, og rationaliseringer foretages
på bekostning af hensynet til de ældres velbefi ndende. 30 Før denne udvikling tog
sin begyndelse, var personalet i hjemmeplejen i langt større udstrækning overladt et
selvstændigt ansvar for at vurdere ikke blot den ældres funktionsniveau, men også
ydelsesbehovet. 31 Hvor visitationen i dag udføres af særlige visitatorer, foretog den
enkelte hjemmehjælper tidligere en løbende og situationsbestemt vurdering af behovet
hos ydelsesmodtageren. Beslutningskompetencen lå således tidligere i organisationens
yderste led. Med en social- og sundhedsassistents ord:
“Jeg kan høre på vores leder, at det ikke er meningen, at vi skal bestemme
så meget selv mere. I de første år tog jeg bare ud og gjorde det, som jeg
syntes, der trængte til at blive gjort… [På spørgsmålet om, hvorvidt hun
stadig kunne fi nde på at gøre det, hun mente var nødvendigt, selv om det
ikke var aftalt i forvejen, svarede hun]… Ja, det hænder. Men det hele er
helt forandret. Det er mere stramt nu, og jeg tror ikke, at nogle af os tør
lade være med at støvsuge eller vaske et gulv”. 32
En anden hjemmehjælper beskriver situation forud for rationaliseringer, besparelser
og dokumentationspresset således:
Da jeg startede, jamen altså, jeg kan huske, at jeg eksempelvis stod og pakkede
porcelæn, fordi der skulle males et sted. Og jeg kunne købe ind og
lave mad til tre dage. Det betød meget, når duften af frikadeller bredte sig
og vækkede appetitten. Det var livskvalitet. Det er der ikke tid til mere. Nu
kommer maden i en bakke med køkkenfi lm over”. 33
Sammenfattende beskriver hjemmehjælperne situationen før lanceringen af Fælles
sprog – og den række af kontrolmekanismer og dokumentationsredskaber, som Fælles
sprog identifi ceres sammen med – som en tid præget af de værdier, som hjemmehjælperne
forbinder med den gode tilstand på området.
Virkningsteori
De fl este i hjemmehjælpens yderste udførende led betragter Fælles sprog som et kontrolredskab,
hvor registrering og standardisering foretages af hensyn til kommunen
7. Programteoretisk interessentevaluering af Fælles sprog 259