Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

forskellige relevante programteorier i faglitteraturen og i den kommunale ældrepleje.
På baggrund af disse data og evaluators analyser og fortolkninger er første udkast til
undersøgelsen skrevet. Dernæst er hele eller dele af undersøgelsen blevet præsenteret
for og drøftet i forskellige fora med forskellige aktørgrupper med indsigt i forskellige
aspekter ved organiseringen af den kommunale ældrepleje. Dels er programteorierne
blevet drøftet i fokusgruppeinterviews af 4-5 timers varighed med henholdsvis visitatorer,
gruppeledere og social- og ældrechefer. Dels er delresultater fra undersøgelsen
blevet præsenteret på en konference om ældreforskning, og endelig har evalueringsprojektets
faglige baggrundsgruppe haft en indgående drøftelse af kapitlet. På baggrund
af disse drøftelser er undersøgelsens forskellige resultater blevet revideret og
omskrevet til den endelige version. 5 Rent fremstillingsmæssigt har vi valgt at lade
aktørernes programteorier komme til orde i de efterfølgende kapitler 6, 7 og 8, mens
vi i dette kapitel fokuserer på en rekonstruktion af igangsætternes programteori suppleret
med teorier fra forskningsverdenen.
Der kan være grund til her at refl ektere over og begrunde inddragelsen af de mange
kilder til programteori, der er lidt usædvanlig i sådanne undersøgelser. I evalueringsterminologisk
forstand er der tale om en kombination af en interessentevaluering
(primært de grupper, som bruger Fælles sprog) kombineret med en teoribaseret evaluering,
hvor evaluator rekonstruerer logikken i programmet og trækker på relevant
teoretisk viden fra teoridannelser om beslægtede fænomener (analogisk tænkning).
En sådan tilgang indebærer den komplikation, at de forskellige programteoretiske
positioner i nogle tilfælde kan være i modstrid med hinanden, mens der i andre tilfælde
kan laves en syntese.
Hvorfor ikke vælge enten at lave en teoribaseret evaluering eller en interessentevaluering?
Den væsentligste begrundelse er, at Fælles sprog og informationer dannet
ved hjælp af Fælles sprog er tiltænkt og har forskellige funktioner i forskellige dele
af den kommunale ældrepleje. Der kan derfor være forskellige opfattelser af, hvordan
det virker som visitationsredskab, som gruppeledernes redskab til tilrettelæggelse af
hjemmehjælpernes arbejde, som styringsredskab for de politiske og administrative
ledere, som redskab til lokal og national benchmarking mv. En anden begrundelse, der
har spillet ind, er, at Fælles sprog har været kontroversiel, og at der derfor er grund
til at inddrage fl ere forskellige synspunkter på Fælles sprog. En tredje begrundelse
har været, at de forskellige kilder kan give et mere nuanceret og facetteret billede af
Fælles sprogs virkemåde i den kommunale ældrepleje.
5.2 Ældreplejens organisering – en model
Med henblik på at rekonstruere programteorierne bag Fælles sprog præsenteres en model
for organiseringen af den kommunale ældrepleje, der er blevet udviklet undervejs
i evalueringsprojektet. Modellen tager teoretisk afsæt i demokratiske normer knyttet
til det, Johan P. Olsen har kaldt den parlamentariske styringskæde (Schumpeter 1942;
Olsen 1978), samt i politologiens systemteoretisk inspirerede input-output-modeller,
150 Fælles sprog i ældreplejens organisering