Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen
Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen
Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ydelseskataloget, kan hjemmehjælperen også præcist angive de tilvalgte ydelser. <strong>Fælles</strong><br />
<strong>sprog</strong> muliggør således, i samspil med de nye IT-systemer, en næsten panoptisk 17<br />
kontrol med, hvorledes lov om fl eksibel hjemmehjælp anvendes i samspillet mellem<br />
bruger og hjemmehjælper.<br />
<strong>Fælles</strong> <strong>sprog</strong> er et udpræget “system <strong>sprog</strong>”, der er dårligt egnet til kommunikation<br />
mellem den enkelte hjemmehjælper og den ældre bruger. I disse ansigt-til-ansigtrelationer<br />
må kategorierne fra <strong>Fælles</strong> <strong>sprog</strong>, hvis de skal anvendes, oversættes til et<br />
forståeligt hverdags<strong>sprog</strong> af hjemmehjælperne. <strong>Fælles</strong> <strong>sprog</strong> bidrager således næppe<br />
til at fremme den fl eksible hjemmehjælp. Tværtimod kan man sige, at <strong>Fælles</strong> <strong>sprog</strong><br />
bidrager til fokuseringen på at leve op til visiterede beslutninger og derved indirekte<br />
nedtone betydningen af den fl eksible tilpasning af hjemmehjælp.<br />
4.5 Konklusion<br />
Dette kapitel blev indledt med et tilsyneladende paradoks. Det spørgsmål, der blev<br />
rejst, var: hvordan kan man både individualisere, hvilket indebærer en bestræbelse<br />
på tilpasning til unikke individer, og standardisere, hvilket indebærer en bestræbelse<br />
på at ensarte, på samme tid?<br />
Analyserne i dette kapitel har tydeliggjort, at der i mange tilfælde kun er tale om et<br />
tilsyneladende, ikke et reelt paradoks. Der foregår konstant standardisering på nogle områder<br />
i samfundet samtidig med individualiseringens udbredelse til andre områder.<br />
Nogle gange kan standardisering være en forudsætning for bestemte former for<br />
individualisering. I lov om frit leverandørvalg fra 2003 foregår der, set i relation<br />
til en dansk kommunal selvstyretradition, en ganske omfattende standardisering af<br />
den kommunale ældreplejes <strong>organisering</strong>. Dette sker med henblik på at sikre danske<br />
brugeres mulighed for et frit valg mellem fl ere uafhængige leverandører inden for<br />
hjemmeplejen. Standardiseringen er her så at sige individualiseringens forudsætning.<br />
Standarden <strong>Fælles</strong> <strong>sprog</strong> kan her få en væsentlig rolle, idet den øger sandsynligheden<br />
for, at den nye organisationsform kan virke efter hensigten.<br />
Der, hvor paradokset imidlertid ser ud til at være reelt og tenderer at slå over i ledelsesmæssige<br />
dilemmaer, er i holdningen til styringen af hjemmehjælpernes arbejde.<br />
I de forventninger og krav der rettes mod dette arbejde, må hjemmehjælperne udføre<br />
en vanskelig balancegang mellem forventninger om hurtig effektiv udførelse af visiterede<br />
opgaver, fl eksibel tilpasning til individuelle ønsker og opmærksom vurdering<br />
af forandringer i den ældre brugers behov. Her oplever mange hjemmehjælpere at stå<br />
i et dilemma, hvor de har utilstrækkelige ressourcer til at varetage deres forpligtelser.<br />
Det kan være en vanskelig balancegang både minutiøst at opfylde alle de kriterier,<br />
man bliver kontrolleret på, og samtidig være både responsiv og fl eksibel over for<br />
den enkelte ældres unikke behov og opmærksom på forandringer i dette behov, der<br />
tilsiger justeringer eller ændringer i visitationsafgørelsen.<br />
Dilemmaet udspringer af samfundsmæssigt inkonsistente krav og forventninger<br />
4. Standardisering og individualisering – et paradoks? 143
Change language