Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

3.3.5 Generelle tendenser i ældreomsorgens omfang og organisering
på samfundsniveau
Dette afsnit har været opbygget som en tragt, hvor vi er startet med generelle analyser
af behov og betalingsevne for ældreomsorg i hele verden og i OECD-landene (afsnit
3.3.1) og, via analyser af omfanget af ældreplejen (afsnit 3.3.2) og den uformelle
ældreomsorg (afsnit 3.3.3), er nået frem til analyser af hjemmeplejens fi nansiering,
organisering og levering i 16 europæiske lande (afsnit 3.3.4). Afsnittet har dels bygget
på et review af den komparative litteratur og dels på statistiske indikatorer fra blandt
andet OECD og verdensbanken.
En række forskellige tendenser er afdækket i de deskriptive analyser ovenfor,
hvoraf vi vil fremhæve tre som særligt relevante i denne sammenhæng.
For det første har der siden 1970’erne været en global tendens til, at de ældre (+60-
eller +65-årige) udgør en stigende andel af befolkningen i verden. Denne tendens
vil fortsætte og vil frem til 2050 være særligt fremtrædende i de relativt velstående
OECD-lande (indikeret ved BNP per indbygger). Behovet for ældreomsorg i Danmark
(indikeret ved andel +65-årige) ligger, sammenlignet med andre OECD-lande, midt i
feltet. Sverige har eksempelvis en større andel af +65-årige end Danmark, mens Holland
har en mindre andel. Danmarks betalingsevne (indikeret ved BNP per indbygger)
ligger også ganske pænt. De danske problemstillinger knyttet til ældreplejens omfang
og organisering, som analyseres i kapitel 2 og kapitel 5, er således ikke enestående i
international målestok, og i betragtning af Danmarks relative velstand er de mindre
end i mange andre lande.
For det andet udskiller der sig en tydelig nordisk model for produktionen af
ældrepleje i analyserne i afsnit 3.3.2-3.3.4. Blandt OECD-landene er de nordiske
lande topscorere, hvad angår offentlige udgifter til service rettet mod ældre og
handicappede (tabel 3.2, indikator 1). De nordiske lande er blandt de OECD-lande,
hvor kvindernes andel af arbejdsmarkedet er størst (tabel 3.3, indikator 2), hvilket
indikerer en relativt mindre familiekapacitet til uformel ældreomsorg. I de nordiske
lande er det endvidere, sammen med Holland, staten, der har det juridiske ansvar
for ældreomsorgen, mens det i mange andre lande er familien. Der er naturligvis
også forskelle mellem de nordiske lande, og en væsentlig forskel er, at Danmark er
det land, der satser relativt mest på hjemmepleje sammenholdt med plejehjem. Som
det eneste nordiske land bruger Danmark mere på hjemmepleje end på plejehjem
(tabel 3.2, indikator 2-3), og der er en betydeligt større andel af de +65-årige, der
modtager en form for hjemmepleje end i de andre nordiske lande (tabel 3.2, indikator
5). Østrig er det eneste OECD-land med en større andel +65-årige modtagere
af hjemmepleje end Danmark.
For det tredje varierer arbejdsdelingen mellem stat, marked og civilsamfund om
produktionen af hjemmepleje betydeligt mellem lande og mellem funktionsområder
i de 16 europæiske lande, der er undersøgt. Hvad angår fi n a n sier i ng skiller Danmark
sig ud som det eneste land med (næsten) 100 % statslig fi nansiering, mens Grækenland
skiller sig ud som det eneste land, hvor staten ikke er involveret. I de fl este undersøgte
3. En komparativ analyse af ældreomsorgens organisering 103