Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

analyse især bidt mærke i nogle forskelle, der forekommer væsentlige for en evaluering
af kategoriseringssystemet Fælles sprog i Danmark. Udgangspunktet har været
at spørge, hvilke forskelle der rejser nogle perspektiver og peger på nogle mulige
udviklingsretninger for det danske system. I sammenligningen er der særligt fi re
forhold, som vi vil fremhæve som væsentlige for perspektivering og generering af
ideer til fremtidige udviklingsmuligheder for det danske system. De fi re forhold kan
sammenfattes i fi re spørgsmål:
1 Hvilken rolle spiller staten i udviklingen og organiseringen af kategoriseringssystemerne?
2 Hvilke ydelser kategoriseres, og med hvilken detaljeringsgrad, i de tre landes
kategoriseringssystemer?
3 Hvilke forskelle og ligheder er der i funktionsvurderingen i de tre lande?
4 I hvor høj grad inkluderer funktionsvurderingen viden fra forskellige professioner
inden for social- og sundhedsvæsenet?
Ad 1) For det første spiller staten en langt mere aktiv rolle for kategoriseringssystemernes
udvikling og vedligeholdelse i Norge og England end i Danmark, om end
den gør det på forskellig vis.
I Norge er det social- og helsedirektoratet, der sammen med Norges statistik har
stået for udviklingen af IPLOS (Individbaseret PLeie- og OmsorgsSystem), den norske
pendant til Fælles sprog. Her er der lagt stor vægt på produktion af valid national statistik
til planlægning og kontrol. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at IPLOS
er obligatorisk for alle kommuner, og at data indtastet af visitatorer i kommunerne
indgår direkte til Norges statistik. Der lægges således langt større vægt på, at systemet
skal bidrage til at generere data til ledelsesinformation på såvel nationalt som lokalt
niveau, end tilfældet, som vi skal se i kapitel 6, har været i Danmark.
I England har staten også spillet en mere aktiv rolle, om end på en noget anden
måde. Hovedintensionen med det engelske system er anderledes end i Norge og
Danmark. Mens det i Norge og Danmark primært handler om at forbedre dokumentationen
og styringen af den kommunale ældrepleje, 33 så er hovedintensionerne i det
engelske system at skabe én indgang for brugerne til hele social- og sundhedssystemet
(en såkaldt “Single Assessment Process”). Man har således langt større ambitioner
med hensyn til, hvilke ydelser visitationsenhederne skal visitere til. Det, som vi vil
fremhæve i denne forbindelse, er imidlertid statens rolle i forbindelse med udviklingen
af kategoriseringssystemer. Staten udvikler ikke kategoriseringssystemer a la Fælles
sprog, den akkrediterer lokalt udviklede kategoriseringssystemer. Det vil sige at den
fastsætter nogle kriterier for, hvad der skal kendetegne sådanne systemer, for at de
kan godkendes. Hvor statens rolle i Norge har været at udvikle og implementere et
nationalt system, så har statens rolle i England været at akkreditere samt naturligvis at
udvikle kriterier for denne akkreditering. Selve udviklingen af systemerne er foregået
i et samspil mellem lokale myndigheder, private fi rmaer og i nogle tilfælde universitetsforskere.
Der er den principielle fordel ved denne organiseringsform, at fordele
og ulemper ved forskellige akkrediterede kategoriseringssystemer kan blive afprøvet
3. En komparativ analyse af ældreomsorgens organisering 117