Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

money”). For det fjerde kan Fælles sprog have en væsentlig rolle i forbindelse med
indførelsen af frit valg, kontraktstyring og Bestiller-Udfører-Model på det sociale
område. 15 For det femte kan kommunale beslutningstagere i lighed med nationale
have interesse i at bruge de mellemkommunale sammenligninger til at sende signaler
om, hvad de opfatter som eksempler til efterfølgelse (“best practice”).
Nedenfor gennemgås Fælles sprogs fem potentielle funktioner punkt for punkt:
Ad 1) Beslutningsstøtte på kommunalt niveau: Kommunale politiske og administrative
beslutningstagere skal træffe beslutninger om, og tage ansvaret for, aktiviteterne på
ældreområdet. Ud fra antagelsen om en rationel kommunal beslutningstager må man
derfor forvente, at alle de ovenfor beskrevne analysemuligheder fra det nationale
niveau også er relevante på det kommunale niveau (se ad 1) afsnit 3.2.2.1). Data fra
funktionsvurderingen kan bruges til behovsanalyser.
Data fra ydelseskataloget kan bruges til analyser af serviceniveau. Data fra Fælles
sprogs nøgletal kan bruges i kombination med ydelsesdata til produktivitetsanalyser.
Nøgletallene kan kombineres med data om boligens betydning for funktionsvurderingen
for at vurdere relevansen af en ekstra kommunal indsats på dette område.
Hertil kommer, at man forestiller sig, at man kan konkretisere sammenhængen
mellem økonomi og ydelsesniveau før beslutningen tages. For eksempel at man
omtrentligt kan vurdere, hvor stor en omkostning indførelsen af en ekstra ydelse vil
medføre.
Ovenstående analysemuligheder medfører, at det potentielt set bliver muligt for
kommunale beslutningstagere at få svar på en række spørgsmål, som det tidligere var
vanskeligt at besvare.
Et eksempel herpå er, at man, på grundlag af data fra Fælles sprog, kan afdække,
om årsagen til eventuelle omkostningsstigninger skyldes, at (a) fl ere ældre medborgere
har forringet funktionsevne, eller om (b) der er fl ere ældre, der henvender sig og er
berettiget til hjælp ud fra de af kommunen fastlagte kriterier, eller om (c) en politisk
beslutning om højere serviceniveau kan være årsag.
Det bliver kort sagt langt mere gennemskueligt, hvad årsagerne til omkostningsstigninger
kan være.
Når funktionsevnen er gjort op igennem fl ere år, kan man endvidere opgøre udviklingen
i den gennemsnitlige funktionsevne over tid blandt kommunens ældre. Det
kræver dog, at funktionsvurderingerne er lavet nogenlunde ensartet fra år til år.
Man kan endvidere i princippet beregne et mål for produktiviteten på hjemmehjælpsområdet.
Hvilke vejledende tider for hvilken slags hjemmehjælp anvendes i
visitationsafgørelsen? Under forudsætning af at visitationsafgørelsen afspejler den
faktisk udførte hjemmehjælp, kan man beregne produktiviteten ved at dividere med
omkostningerne. I kommuner, hvor man anvender stregkoder eller lignende systemer,
kan man kontrollere, om det antal minutter, hjemmehjælperen tilbringer hos den ældre,
svarer til det antal minutter, hun er visiteret til.
Endelig kan man lave mellemkommunale sammenligninger på alle de ovenstående
dimensioner. Analyser af sammenhænge mellem behov, serviceniveau og omkost-
5. Programteorierne bag Fælles sprog 167