Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

opfattelse kommet konkret til udtryk i Danmark ved Venstres løfte om et skattestop
i valgkampene i 2001 og 2005, der kraftigt bidrog til deres valgsejr i begge årene, og
senere ved at Socialdemokratiet og det Radikale Venstre har lanceret en målsætning
om et fl eksibelt skattestop – et såkaldt skatteloft.
Et skattestop harmonerer imidlertid ikke så godt med de demografi ske prognoser
for ældreområdet. Hvis de demografi ske prognoser for ældreområdet holder stik,
og den nuværende skattemæssige fi nansiering af ældreplejen ønskes fastholdt, vil
ældreplejen alt andet lige lægge beslag på en betydeligt større del af den fremtidige
samfundshusholdning, end den gør i dag.
Nu er alt andet sjældent lige i et 30-40-årigt perspektiv. Der er dels forskellige
forudsætninger, der kan ændre sig, og der er forskellige politiske valg, man kan
træffe. Vedrørende de politiske valg kan man for det første ved hjælp af alternative
politiske tiltag, primært arbejdsmarkeds-, uddannelses- og pensionspolitik, forsøge
at øge antallet af år på arbejdsmarkedet over et livsforløb. En sådan hævning af den
reelle pensionsalder, kombineret med en tidligere indtræden på arbejdsmarkedet, vil
både bidrage til en øget indtjening i samfundet, og til at antallet af år på overførselsindkomst
nedsættes. For det andet kan man vælge at overføre midler fra andre dele
af den offentlige sektor til ældreplejen. For det tredje kan man forsøge at rationalisere
ældreplejen således, at den bliver mere effektiv og i stand til at løse fl ere opgaver for
de samme midler. For det fjerde kan man vælge at nedsætte mængden eller kvaliteten
af de ydelser, som ældreplejen leverer som gratis ydelser. For det femte kan man gå
imod den nuværende tendens og acceptere et endnu højere skatteniveau, end vi har i
dag. Endelig kan man forsøge sig med en kombination af ovenstående løsningsmodeller.
Uanset hvilke løsningsmodeller man vælger, og uanset hvilke andre forudsætninger
der viser sig at ændre sig, så tyder meget på, at ældreplejen specifi kt og den offentlige
sektor generelt også i de kommende år vil være under et konstant pres for at øge effektiviteten
og dokumentere værdien af de aktiviteter og ydelser, der bliver præsteret
for de penge, som skatteyderne indbetaler. I et land hvor mere end halvdelen af det, de
fl este tjener i løn, indbetales i skat, er det vel meget naturligt, at man ønsker indsigt i,
hvad disse penge bruges til. Men tendensen er international og går igen i lande med
meget forskellige skatteniveauer, så skatteforklaringen på de generelle tendenser til
fl ere evalueringer på fl ere områder kan næppe stå alene. 5
Det er ud fra ovenstående sammenhænge, man skal forstå indførelsen af Fælles
sprog i den danske ældrepleje. Fælles sprog blev introduceret af Kommunernes
Landsforening i 1998 som et redskab til at standardisere (gøre mere ensartet) kommunikationen
om de ældres behov og om ældreplejens (først og fremmest hjemmeplejens)
ydelser. Der er tale om et forsøg på at indføre nogle fælles præcise standarder
for, hvordan man omtaler de ældres behov (den såkaldte funktionsvurdering i Fælles
sprog I), og hvordan man omtaler de ydelser, som leveres (det såkaldte ydelseskatalog
i Fælles sprog I). Det er Kommunernes Landsforenings udvikling og udbredelse af
Fælles sprog og Fælles sprogs virkning på og samspil med ældreplejens organisering,
der er genstand for analyserne i denne undersøgelse.
1. Introduktion til undersøgelsen 23