Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

på de “blinde pletter” i formaliserede styringssystemer og deraf følgende tendenser
til målforskydning (goal displacement) i ensidige satsninger på sådanne styreformer.
Kontrasteringen af tayloriserings- og jobberigelsesstrategier for job design (5.4.3) skal
ses som et bidrag til den stadige drøftelse af, hvad hjemmehjælpernes rolle i hjemmehjælpens
levering egentlig skal være. Der er klare paralleller mellem disse teorier
og analyserne af individualisering og standardisering i kapitel 4. Endelig nuancerer
teorier om løst koblede systemer (5.4.4) vor overordnede forståelse af relationen mellem
modellens elementer. På samme måde som kapitel 4 tydeliggjorde, at paradokset
mellem individualisering og standardisering i mange tilfælde kun er tilsyneladende,
så fremhæver teorier om løst koblede systemer organisationers ofte forbavsende evne
til at praktisere såvel central styring som fl eksibel tilpasning.
Noter
1 Defi nitionen er udviklet på grundlag af Vedung (1997, 224-227), der bruger betegnelsen interventionsteori
i stedet for programteori. I en revideret svensk udgave anvender han dog begrebet
“programteori” (Vedung 1998, 123ff.). I nogle defi nitioner af programteori udelades den normative
del, ligesom sondringen mellem situations- og virkningsteori ikke tydeliggøres. Leonard
Bickman (1987, 5) defi nerer eksempelvis programteori som “konstruktionen af en plausibel og
fornuftig model af, hvordan et program forventes at virke”. Som synonymer for “programteori”
anvendes også “program logic”, “intervention logic” eller “logic model”. McLaughlin et al.
(1999) beskriver anvendelsen af det sidste begreb på følgende vis: “The Logic Model describes
the logical linkages among program resources, activities, outputs, customers reached, and
short, intermediate and longer term outcomes. Once this model of expected performance is
produced, critical measurement areas can be identifi ed”.
2 Vi har givet dette element i programteorier overskriften situationsteori. Alternative overskrifter
kunne være “teorier om problemfeltet” eller “teorier om årsager til hovedproblemer på policyområdet”.
Problemteori fanger også en del af det, som elementet handler om – nemlig hvilke
årsag-virkningssammenhænge der skaber de tilstande, som man opfatter som problemer inden
for det område, der er tale om.
3 Den forståelse af begrebet “teori”, der anvendes her, står i kontrast til to udbredte opfattelser. I
hverdagssproget bruger vi ofte ordet teori om noget virkelighedsfjernt og upraktisk, mens det
her er noget praktisk, vi gør mere eller mindre dagligt, når vi eksempelvis prøver at forstå en
lidt usædvanlig situation. I forskningsverdenen reserverer man nogle gange teoribegrebet til
store logisk-deduktive systemer, mens begrebet her inkluderer ethvert bud på at beskrive og
forklare et fænomen.
4 Den amerikanske evalueringsforsker Michael Scriven refererer Bob Stake for følgende illustration
af begrebet: “When the cook tastes the soup, that’s formative; when the guests taste the
soup, that’s summative.” (1991, 169). En formativ evaluering laves altså primært med henblik
på at forbedre en indsats, ikke med henblik på at vurdere om indsatsen er god eller dårlig.
5 Ikke desto mindre gælder det naturligvis, som med alle andre publikationer, at undersøgelsens
foreløbige og endelige versioner ene og alene står for forfatternes egen regning.
6 Inden for forvaltningsforskningen har sådanne modeller været kritiseret for at overdrive hierarkiets
betydning. Governanceteoretikere (Rhodes 1996; Bogason 2000; Andersen 2004) har
argumenteret for, at den offentlige sektor snarere må forstås i et netværksperspektiv med mange
centre med en vis autonomi. Hvis erkendelsesinteressen primært er at beskrive den offentlige
sektors virkemåde, har kritikken en del på sig, selvom governanceteoretikere i vore øjne har
en tendens til at undervurdere hierarkiets betydning. Netværkene i den offentlige sektor agerer
184 Fælles sprog i ældreplejens organisering