Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Gennemførelsen af revisitationer vurderes i gennemsnit at tage henholdsvis tre kvarter
(45 %), en time (27 %) eller en halv time (15 %). Andre tidsangivelser er mindre
hyppige.
Som tidligere nævnt angiver 83 % af visitatorerne, at de anvender Fælles sprog
i kommunen. De ældres behov beskrives således på grundlag af funktionsevnekategorierne
i Fælles sprog. I en del kommuner er funktionsevnekategorierne fra Fælles
sprog kataloget imidlertid blevet suppleret med nye underkategorier (19 %), eller
der er tilføjet helt nye kategorier (12 %) (visitatorskemaet spørgsmål 10). I de fl este
kommuner registreres funktionsevnevurderingen, som vi har set ovenfor, elektronisk
i IT-systemet.
På baggrund af vurderingen af funktionsevnen træffer visitatoren afgørelse om,
hvilke ydelser den ældre skal tildeles. Denne afgørelse er, for ca. 83 % af kommunernes
vedkommende, baseret på kategorierne i Fælles sprogs ydelseskatalog. I en
del kommuner er kategorierne fra Fælles sprogs ydelseskatalog imidlertid blevet
suppleret med nye underkategorier (27 %), eller der er tilføjet helt nye kategorier (17
%) (visitatorskemaet spørgsmål 10).
Selv om Fælles sprog udgør kernen i visitationsafgørelsen, så står den sjældent
alene. Nok tager visitatorerne i de kommuner, hvor Fælles Sprog er indført, udgangspunkt
i Fælles sprog skemaerne, men der suppleres i reglen med uddybende
kommentarer, der giver de enkelte visitationsafgørelser et mere individuelt præg.
I et stigende antal kommuner formidles visitationsafgørelsen elektronisk til gruppelederne
i leverandørorganisationen, selvom det i nogle kommuner stadig foregår
papirbaseret. Gruppelederne i hjemmeplejens leverandørorganisation tilrettelægger
herefter arbejdet med udgangspunkt i visitationsafgørelsen.
Vi har ovenfor angivet, at Fælles sprog anvendes i 83 % af kommunerne. Vi har
endvidere vist, hvordan Fælles sprog en del steder suppleres med lokale tilføjelser og
ændringer. Det gælder især for Fælles sprogs ydelseskatalog, hvor over en fjerdedel
af kommunerne har suppleret med nye underkategorier af ydelser. Det er imidlertid
ikke, som det fremgår af tabel 6.9, den vigtigste forskel i Fælles sprogs anvendelse
blandt visitatorerne.
Det fremgår af tabel 6.9, at Fælles sprog først og fremmest anvendes ved tildeling
af hjemmehjælp i form af personlig pleje og praktisk bistand. Fælles sprog anvendes
imidlertid også i en del kommuner på træningsområdet såvel som inden for hjemmesygeplejen.
Samtidig indikerer besvarelserne i tabel 6.9, at funktionsvurderingen
generelt anvendes i højere grad end ydelseskataloget i Fælles sprog.
Årsagerne til besvarelserne i tabel 6.9 har været drøftet på fokusgruppeinterviews
med socialdirektører, visitatorer og gruppeledere. Generelt har det blandt andet undret
os, at funktionsvurderingen skulle anvendes mere end ydelseskataloget. På grundlag
af disse drøftelser fortolker vi resultaterne i tabel 6.9 på følgende vis.
6. Fælles sprogs anvendelse i ældreplejen 209