Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Tekstboks 7.1: Visitatorernes virkningsteorier
Visitatorernes virkningsteori
1. Anvendelsen af Fælles sprog har skabt større ensartethed med hensyn til forholdet
mellem behov og ydelsestildeling internt i kommunerne. Der er dog fortsat
større kommuner, hvor der er lokale forskelle på, hvordan Fælles sprog systemet
anvendes.
2. Det er vanskeligt ved hjælp af Fælles sprog at foretage nøjagtige funktionsvurderinger.
Visitatorerne oplever således, at enkelte hjemmehjælpsmodtagere
falder mellem Fælles sprogs kategorier. Fælles sprog gør med andre ord ydelsesmodtagerne
mere ens, end de i realiteten er. Visitatorer prøver imidlertid at
fastholde en individuel vurdering.
3. Brugen af Fælles sprog har afhjulpet en del af forskellighederne mellem kommunerne
med hensyn til funktionsvurderingen af ydelsesmodtagerne. Der er dog
stadig betydelige forskelle mellem kommunerne.
4. Kategorierne i Fælles sprog anvendes som rygraden i de kommunale ydelseskataloger.
5. Fælles sprog bliver af visitatorerne bedømt som et godt styringsredskab under
visitationssamtalerne. Fælles sprog er med til at strukturere samtalen og sikrer,
at visitatoren kommer rundt om hele den visiteredes situation.
6. Fælles sprog har vist sig at være et uhensigtsmæssigt redskab til brug ved visitationer
på plejehjem – med mindre ydelserne inddeles i pakker. Årsagen er, at
plejehjemspersonalet ofte leverer ydelser til flere beboere på samme tid. Fælles
sprog er baseret på, at ydelsen er rettet mod en person ad gangen.
7. Fælles sprog mangler kategorier til beskrivelse af den enkelte ydelsesmodtagers
udviklingspotentiale. Kun gennem tildelingen af midlertidig hjemmehjælp synliggøres
en vurdering af udviklingspotentiale.
8. En stringent brug af Fælles sprog i visitationssituationen giver kun i begrænset
omfang borgeren mulighed for at komme med tilkendegivelser om det overordnede
formål med ydelsen.
9. Introduktionen af Fælles sprog har ført til, at visitatorerne indhenter og anvender
flere oplysninger end nogensinde før.
10. Anvendelsen af Fælles sprog har bidraget til at skabe større sammenhæng mellem
politiske beslutninger om serviceniveauet og visitationsafgørelsen.
11. Fælles sprog rummer ingen kategorier til beskrivelse af de usædvanlige borgere
– psykisk syge, alkoholikere, andre misbrugere og demente.
Kilde: Jørgensen & Hansen, 2005. Der er lavet sproglige opstramninger i forhold til kilden.
Virkningsteorierne vedrører, hvad Fælles sprog bruges til, og hvilke forestillinger de
har, om hvordan Fælles sprog virker. I displayet ser vi de virkninger, som visitatorerne
mener, at Fælles sprog har haft, men vi ser også en vurdering af, hvilke opgaver Fælles
sprog ikke fungerer hensigtsmæssigt i forhold til, og hvilke tanker visitatorerne giver
udtryk for om en forbedring af Fælles sprogs virkemåde. Displayet er, som tidligere
angivet, en kondensering af mange siders interviewudskrift, og er som sådan godkendt
af visitatorerne, der deltog.
7. Programteoretisk interessentevaluering af Fælles sprog 227