Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

skøn og dermed danne basis for en relativt løs kobling mellem visitationsafgørelse og
udført hjemmehjælp. Her, såvel som i megen anden lovgivning, er den løse kobling
imidlertid i fuld overensstemmelse med den parlamentariske styringskæde. Lov om
fl eksibel hjemmehjælp giver hjemmehjælperen hjemmel til den fl eksible tilpasning, og
den opmærksomme vurdering af forandringer i den ældres behov er anerkendt som en
vigtig del af hjemmehjælperens arbejde. Her er således tale om et løst koblet system,
der er i overensstemmelse med den parlamentariske styringskæde. Hvis der derimod
var tale om fuldstændig afkobling af visitationsafgørelsen, ville der være tale om et
styringsproblem. Sådanne former for afkobling forekommer muligvis, men i mange
tilfælde er det sandsynligvis snarere det modsatte, der er problemet. At koblingen
bliver for fast, og det bliver den fl eksible tilpasning og den opmærksomme vurdering,
der fortrænges af faste rutinemæssige dokumenterbare ydelser.
5.5 Sammenfatning og konklusioner
Dette kapitel har været centralt for etableringen af en begrebsramme for evalueringen
af Fælles sprog. Sammen med behandlingen af standardisering og individualisering i
kapitel 4 har vi her konstrueret nogle “briller”, med hvilke vi ser på Fælles sprog og
ældreplejens organisering. Disse “briller” vil undervejs i de empiriske analyser blive
efterset kritisk, men de fundamentale perspektiver er konstrueret her.
I afsnit 5.1 blev begrebet programteori defi neret og afgrænset. I afsnit 5.2 blev
den grundlæggende model for ældreplejens organisering konstrueret. Denne model
vil udgøre rygraden i de efterfølgende empiriske analyser. I afsnit 5.3 blev igangsætternes
programteori bag Fælles sprog rekonstrueret. Her blev selve rationalerne for
indførelsen af Fælles sprog rekonstrueret. I afsnit 5.4 blev fi re samfundsvidenskabelige
teorier, der er centrale for en evaluering af Fælles sprog, behandlet.
De fl este af de forskellige teorier, der er blevet behandlet i kapitel 4 og 5, om
Fælles sprog og dets virkning på organiseringen af ældreplejen i Danmark, handler
om forskellige dele af systemet, sådan som det beskrives i fi gur 5.1. I den forstand
kan de fl este af teorierne opfattes som komplementære. Der er imidlertid nogle sammenhænge
mellem de forskellige teorier, som her skal fremhæves og tydeliggøres.
For det første udgør den model, som præsenteres i fi gur 5.1 og den efterfølgende
gennemgang heraf, kernen i denne fremstillings forståelse af ældreplejens organisering.
Det er Fælles sprogs potentielle og reelle indvirkning på de forskellige elementer i
modellen og deres indbyrdes relationer, som er genstand for de efterfølgende kapitlers
empiriske analyser. Såvel behandlingen af individualisering og standardisering
i kapitel 4 som behandlingen af de forskellige teorier i kapitel 5 skal forstås som
bidrag til uddybelsen og nuanceringen af fremstillingens forståelse af relationerne
mellem modellens forskellige elementer såvel som de strukturer og processer, der
foregår inde i disse elementer. Rekonstruktionen af programteorien bag Fælles sprog
skal ses i det lys. Garbage in garbage out teori (5.4.1) fokuserer på vilkårene for datagenerering
i systemet. Teorier om lovens bogstav og lovens ånd (5.4.2) fokuserer
5. Programteorierne bag Fælles sprog 183