Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

fokusgruppeinterviewet har givet udtryk for, at det må være en opgave for et statsligt
organ. Som vi har set i kapitel 3 repræsenterer Norge og England to forskellige måder
at gribe denne opgave an på.
6.3.2 Fælles sprogs anvendelse blandt politikere
Generelt tegner denne undersøgelse et billede af stor variation i Fælles sprogs anvendelse
blandt politikerne. Der er kommuner, hvor Fælles sprog data stort set ikke
anvendes af politikerne, og der er kommuner, hvor de anvendes meget systematisk.
Vi har set i tabel 6.1, at politikere og chefer især lægger vægt på informationer
om deres egen kommune, og det generelle indtryk fra undersøgelsen er, at den slags
informationer nu indgår i beslutningsgrundlaget for politikere i mange kommuner.
Som vi så i afsnit 6.3.1, opfattes det imidlertid ikke som om, at informationerne fra
Fælles sprog generelt har medført, at beslutningsgrundlaget på ældreområdet nu er
afgørende forbedret. Der er stadig en udbredt frustration over beslutningsgrundlaget
på ældreområdet.
Tidligere i kapitlet er spørgsmålet om mellemkommunale sammenligninger blevet
analyseret, og det vil vi ikke komme yderligere ind på her.
Fokusgruppeinterviews med socialdirektørerne indikerer, at data fra Fælles sprog
anvendes til dokumentation af, hvilke ydelser der leveres til hvilke brugergrupper
inden for ældreplejen. Sådanne former for dokumentation efterspørges i høj grad af
politikerne. Således angiver 90 % af cheferne (chefskemaet spørgsmål 21c) og 86 %
af udvalgsformændene (politikerskemaet spørgsmål 18c) sig helt eller delvist enige i,
at “politikerne har brug for nøgletal til at dokumentere over for borgerne, hvad deres
skattekroner går til” (Hansen et al. 2004).
Ifølge fokusgruppeinterviewene anvendes Fælles sprog også til at synliggøre
over for det politiske niveau, hvad brugerne ikke får af ydelser. Politikerne opleves
af socialdirektørerne bedre forberedt eller “klædt på”, hvis de har kendskab til, hvad
der ikke leveres af ydelser, for eksempel at lamperne ikke tørres af, når der gøres rent
hos de ældre.
Socialdirektørerne oplever ofte, at politikerne får informationen stillet til rådighed,
men at mange politikere ikke anvender oplysningerne i særlig stor udstrækning. For
de fl este politikere er det primære succeskriterium, at forvaltningen kan overholde
budgetterne og undgå klagesager.
En af politikernes opgaver som beslutningstagere er at træffe beslutning om kommunens
kvalitetsstandarder på ældreområdet. Som en del af Fælles sprog projektet
(Olsen & Hansen 2004) er det undersøgt, om og på hvilke måder Fælles sprog kategorierne
anvendes til at formulere disse kvalitetsstandarder. På baggrund af konkrete
kvalitetsstandarder fra 35 tilfældigt udvalgte kommuner er det undersøgt, hvordan
Fælles sprog indgår i kvalitetsstandarderne, hvad angår henholdsvis ydelsesbeskrivelser
og eventuelle funktionsbeskrivelser i standarderne.
I de fl este kvalitetsstandarder anvendes ydelseskategorierne fra Fælles sprog til at
beskrive standarden for praktisk bistand og pleje. Ydelsesdelen af Fælles sprog an-
6. Fælles sprogs anvendelse i ældreplejen 205