Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

tendenser i udviklingen af de ældres behov, samt data om de ydelser, kommunen
leverer med de til rådighed stående midler. Disse data anvendes til sammenligning af
kommunernes forskellige distrikter, til planlægning af indsatsen og til dokumentation
over for politikerne.
Der foregår også, i nogle kommuner, et samarbejde om at udarbejde sammenlignelige
opgørelser på basis af Fælles sprog kategorier. Dette giver dog generelt
problemer på grund af forskellig praksis i kommunerne i den præcise anvendelse af
Fælles sprogs kategorier. Dette bekræfter det generelle indtryk fra denne undersøgelse.
Mens den interne kommunale anvendelse i væsentlig grad er standardiseret, om end
der til stadighed foregår opstramninger, så er den mellemkommunale standardisering
af anvendelsen ikke konsekvent. Dette er efter vor opfattelse en konsekvens af den
manglende anvendelse af data til sammenligninger (se kapitel 4 og 6) og af fraværet
af en standardiseringsorganisation, der påtager sig ansvaret for at sikre denne standardisering.
Mens KL har været effektive til at udvikle og sprede Fælles sprog, så
har de ikke prioriteret at sikre en ensartet anvendelse på tværs af kommuner. Dette
hænger efter vor vurdering sammen med KL’s generelle rolle i forhold til kommunerne
– KL kan servicere og anbefale, men kan vanskeligt påbyde en bestemt praksis, fordi
dette strider mod det kommunale selvstyre og drejer organisationen i retning af en
myndighedsopgave, der er vanskeligt forenelig med dens idégrundlag.
Denne opfattelse bekræftes i fokusgruppeinterviewene med socialdirektørerne.
Ifølge de deltagende socialdirektørers vurdering er forudsætningen for udviklingen af
pålidelige indikatorer til mellemkommunale sammenligninger inden for ældreområdet,
at en statslig myndighed går ind og sikrer denne. Det kunne, som det er tilfældet i
Norge, være en opgave for en statslig myndighed i samarbejde med Danmarks Statistik.
Hvis man på nationalt plan vælger at prioritere denne opgave, er det, efter socialdirektørernes
opfattelse, vigtigere med få relevante valide data end med mange
indikatorer, som ikke er pålidelige. Det gælder med andre ord om at undgå GIGO
fælden (se kapitel 5). Mere detaljerede opgørelser kan udvikles på mellemkommunal
basis.
For det andet er der blandt visitatorer og gruppeledere enighed om, at det nuværende
Fælles sprog giver et for statisk billede af de ældres funktionsevne. I en
fremtidig udvikling af Fælles sprog bør de ældre brugeres funktionsevne beskrives
mere dynamisk, således at der kan fastlægges nogle mål for indsatsen over for de
ældre. En del kommuner fastlægger allerede sådanne målsætninger med indsatsen,
men opgaven bør inkluderes i Fælles sprog.
8.1.3.3 Genererede ideer til bud på fremtidig videreudvikling af Fælles sprog
Vi har i den hidtidige gennemgang primært trukket på resultater fra enkelte kapitler.
I dette afsnit vil vi se på tværs og sammenligne nogle af de genererede opdagelser
og ideer.
8. Opdagelser og konklusioner 285