Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

problematiske sider, hvilket også denne undersøgelse har leveret eksempler på. 2 Det
relevante spørgsmål, når man drager sammenligninger med fortiden, er imidlertid
ikke, om man har løst alle problemerne, men derimod om man foretrækker nutidens
problemer frem for fortidens (Wildavsky 1996/1979, 5). Vi har i dag en offentlig
sektor, der ligger beslag på mere end halvdelen af samfundets ressourcer, og som
fi nansieres af de fl este af os igennem skatterne, og vi mener derfor grundlæggende, at
forpligtelsen til at dokumentere arbejdsprocesser og resultater i den offentlige sektor
er demokratisk og fornuftig.
8.1.3.2 Konsensuspunkter om fremskridt i ældreplejens organisering og
Fælles sprogs fremtidige udvikling
Vores accept af Fælles sprog brugernes (visitatorers, gruppelederes og socialdirektørers)
opfattelse af det grundlæggende krydspres, som den offentlige sektor står i, og
de kriterier, der derfor ligger til grund for deres vurdering af Fælles sprog, har som
konsekvens, at vi i hovedsagen godtager de vurderinger, som der er udbredt konsensus
om blandt disse aktørgrupper. Disse gengives nedenfor:
Programteoretiske positioner, der er gennemgående hos alle tre brugergrupper
Først og fremmest har Fælles sprog betydet en væsentlig standardisering af visitationsprocessen
og afgørelsen, og dette er et væsentligt fremskridt, i forhold til hvordan
det foregik før Fælles sprog. Der er i højere grad en sammenhæng mellem det behov,
brugerne har, og de ydelser, brugerne får. Der er mindre person- og traditionsafhængige
forskelle inden for den enkelte kommune mellem de ydelser, brugeren får, og
det behov, man, via funktionsvurderingen, kan konstatere, at brugeren har. Derimod
vurderes det, at der stadig er store mellemkommunale forskelle.
For det andet er der en til tider vanskelig balancegang mellem minutiøs overholdelse
af visitationsafgørelsens løfter og fl eksibel tilpasning til varierende behov og
ønsker. Der er således enighed om, at man i ældreplejen bør efterstræbe at gøre begge
dele. Opmærksomheden på en balancegang mellem standardisering og individualisering,
mellem effektiv overholdelse af visitationsafgørelse og fl eksibel tilpasning til
ønsker og varierende behov, som blev analyseret i kapitel 4, er fremtrædende hos alle
tre aktørgrupper. Undersøgelsen tyder således på, at alle tre aktørgrupper oplever at
leve med det dilemma, som er skitseret tydeligst i socialdirektørernes situationsteori:
politikerne og befolkningen vil både på den ene side have effektivitet, dokumentation
af, at løfter holdes, samt af at der leveres værdi for skattekronerne, og på den anden
side have stor fl eksibilitet og autonome hjemmehjælpere. I denne balancegang er der
dog nok en tendens til, at gruppelederne mener, der lægges alt for meget vægt på
kontrol og for lidt på fl eksibilitet, mens socialdirektørerne er mere tilbøjelige til at se
de positive sider ved kontrolsystemerne.
For det tredje fremmer Fælles sprog primært, i sammenhæng med udviklingen
af IT-systemerne og indførelsen af en central visitationsenhed, effektivitet, dokumentation
af, at løfterne holdes, og af at der leveres værdi for skattekronerne. Fælles
sprog bidrager ikke til øget fl eksibilitet – den må sikres på anden vis – eksempelvis
8. Opdagelser og konklusioner 283