Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

på, ikke er et isoleret dansk fænomen. Der foregår også i andre lande og i forskellige
internationale sammenhænge bestræbelser på at udvikle fælles standardiserede klassifi
kationssystemer inden for sundhedsvæsenet generelt 1 og ældreplejen specifi kt. I
den danske ældrepleje ser vi det blandt andet i lov om kvalitetsstandarder på ældreområdet
fra 1998, mens lov om frit leverandørvalg, der trådte i kraft 1. januar 2003,
er et eksempel på en lovgivning, der rummer elementer af såvel standardisering som
individualisering.
4.1 Dilemmaer og paradokser
En situation som kendetegnes af både standardisering og individualisering kunne tyde
på, at beslutningstagere står over for et dilemma. Et dilemma er en situation, hvor man
tvinges til at vælge mellem to muligheder, og hvor det indebærer noget betænkeligt,
uanset hvilket valg man træffer.
Det er da også tydeligt fra vores fokusgruppeinterviews (Jørgensen & Hansen
2005), at mange socialdirektører oplever at stå i sådanne dilemmaer. Man oplever,
at politikerne på den ene side vil have effektivitet og dokumentation for, hvad skatteyderne
får for deres penge og på den anden side selvkørende fl eksible hjemmehjælpere,
der tilpasser ydelserne til individuelle behov. Man oplever, at de to krav indebærer
to forskellige, modsætningsfyldte, måder at styre ældreplejen på.
Begreberne dilemma og paradoks er beslægtede. En paradoksal påstand er en påstand,
der tilsyneladende er selvmodsigende. Nogle paradokser viser sig at være falske.
Gennem en nærmere analyse kan man vise, at påstanden alligevel ikke var selvmodsigende
– at “tilsyneladende” netop kun var tilsyneladende. Begrebet dilemma er knyttet
til situationer, hvor man må træffe et valg – en beslutning – mellem to muligheder.
Dilemmaet består i, at uanset hvilket valg man træffer, så indebærer det noget betænkeligt.
Hvad der er betænkeligt er uløseligt knyttet til de normer og situationsforståelser,
som de aktører, der er direkte eller indirekte involveret i beslutningssituationen og dens
konsekvenser, er bærere af. Mange af de situationer, vi oplever som dilemmaer, er altså
ikke objektive dilemmaer, men er dilemmaer, fordi de involverede aktører ser dem
som sådanne. De to begreber er beslægtet på den måde, at hvis et paradoks indebærer
en påstand om to modsatrettede tendenser, der tilsyneladende udelukker hinanden, så
kan det føre til dilemmaprægede beslutningssituationer.
Den mest kendte illustration af et dilemma er valget mellem “pest eller kolera”,
altså et valg mellem to onder. Det er imidlertid ikke den type dilemma, der er tale
om her. Her er der tale om, at der er to arbejdsformer (standardisering og individualisering),
som man ifølge fremherskende opfattelser begge bør fremelske, og som
tilsyneladende udelukker hinanden. Der er altså tale om et dilemma af typen: “Man
kan ikke både blæse og have mel i munden”.
Organisatorisk kan sådanne dilemmaer i princippet opløses eller håndteres ved at
adskille dem på fi re grundlæggende måder: i tid, i rum, i tale eller i opgave. 2
4. Standardisering og individualisering – et paradoks? 129