Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

HVORDAN FOREGÅR DIFFUSIONEN?
Kanalerne, ad hvilke ideer overføres fra Sverige til Danmark,varierer fra
eksempel til eksempel i figur 4.2.Vi vil her kort analysere et enkelt diffusionseksempel
med særligt henblik på,hvordan overførslen skete.I forlængelse
heraf ser vi med et aktuelt/fremtidigt eksempel også på,om der er følgediffusion,der
fremmes af den oprindelige diffusion.Dvs.trækker den oprindelige
diffusion (f.eks.ombudsmand) en række følgediffusioner med sig (diskrimineringsombudsmand,børneombudsmand
osv.)?
e k sem p let ombudsmand
Danmark indførte i 1954 et embede som Folketingets ombudsmand,efter at
den ny grundlov (1953) havde åbnet mulighed herfor.Allerede i 1936 var
man imidlertid nået til enighed mellem Socialdemokratiet, Radikale og de
konservative om et embede som „juridisk sekretær“ henhørende under
Rigsdagens Præsidium (Hvidt, 1996), i praksis med store ligheder til den
senere ombudsmandsinstitution.Der blev lagt op til det i det forslag til revision
af grundloven, som imidlertid bortfaldt med folkeafstemningen i maj
1939.Den danske baggrund for tankerne om en ny type institution i tilknytning
til Rigsdagen/Folketinget var en del af de almene demokratiseringsbestræbelser
efter første verdenskrig og fremefter. Den lovgivende magt
skulle styrkes i form af en forbedret kontrol med det stærkt voksende bureaukrati
– med traditioner fra enevælden. Det bestående demokrati skulle forbedres
for at undgå parlamentslede eller sågar støtte til alternative regimetyper
(socialisme eller anden radikalisme).Allerede 1936-forslaget gik tæt på
den svenske ombudsmandsordning (j.o., justitie-ombudsmand) – verdens
første af slagsen fra 1809 – der havde spillet en vigtig rolle i den danske debat
(ibid.) Dette skete, uagtet at Sveriges forvaltningsapparat er opbygget efter
et andet grundprincip end det danske,med selvstændige forvaltningsenheder
uden ministeransvar, men underlagt en forvaltningsdomstol (Jacobsson,
Lægreid & Pedersen,2001a: 23-25).Embedet skulle i overensstemmelse med
forbilledet have indsigt i både forvaltning og retsvæsen.
Efter 1945 føltes behovet for en reform akut. Politikere og embedsmænd
stod generelt ikke højt i kurs med besættelsen in mente og dens eksempler
på grundlovsbrud, bemyndigelseslove mv. Ombudsmanden var blot et
blandt flere mulige reformforslag,som forvaltningskommissionen af 1946
foreslog efter flere års betænkningstid 11 (også f.eks. offentlighed i forvaltningen,
ligeledes efter svensk forbillede). Med de radikale som drivende
107