Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
afhænger af, om Danmark er i stand til at gøre sin politiske indflydelse gældende<br />
i EU.<br />
På det handelspolitiske område har medlemsstaterne med få undtagelser<br />
overdraget deres kompetence til EU.Handelspolitikken er og<strong>så</strong> blevet centraliseret,<strong>så</strong><br />
EU fører handelspolitik på medlemsstaternes vegne. 5 Ifølge artikel<br />
133 iTraktaten om Det Europæiske Fællesskab (TEF) fremsætter Europakommissionen<br />
forslag til iværksættelse af handelspolitiske tiltag.H<strong>vi</strong>s EU skal<br />
føre forhandlinger om handelsaftaler med en eller flere stater eller internationale<br />
organisationer (herunderWTO),retter Kommissionen henvendelse til<br />
Ministerrådet (af handels- og udenrigsministre),som bemyndiger Kommissionen<br />
til at indlede de nødvendige forhandlinger.Ministerrådet vedtager sit<br />
forhandlingsmandat med to tredjedeles flertal,hvorefter Kommissionen forhandler<br />
på medlemsstaternes vegne.Ved udformningen af sine handelspolitiske<br />
forslag lytter Kommissionen både til medlemsstaterne,de europæiske<br />
interesseorganisationers og eksperters forslag og synspunkter. Herefter<br />
bevæger Kommissionens forslag eller oplæg sig op gennem EU-systemet<br />
(<strong>vi</strong>a den særlige „artikel 133“-komite,COREPER2) til Rådet,som vedtager<br />
det endelige forhandlingsmandat.Selvom der ofte finder handelspolitiske<br />
drøftelser sted,har Europa-Parlamentet i praksis ikke indflydelse på handelspolitikken.Det<br />
skyldes,at artikel 133 ikke engang stiller krav om høring af<br />
Europa-Parlamentets synspunkter.Under alle omstændigheder konkurrerer<br />
Danmark om at få indflydelse på forhandlingsmandatet med fjorten andre<br />
medlemsstater (snart flere) og en række magtfulde europæiske interesseorganisationer.I<br />
den økonomiske og politiske sammenhæng er Danmark en lille<br />
medlemsstat sammenlignet med f.eks.Tyskland,Frankrig og Storbritannien.<br />
Det kan derfor ikke tages for givet,at EU’s forhandlingsmandat fuldstændigt<br />
afspejler danske interesser,eller at EU’s prioriteringer af de enkelte handelspolitiske<br />
emner er identiske med Danmarks prioriteringer.<br />
I de internationale forhandlinger tilpasser Kommissionen løbende sin<br />
strategi i forhold til det ofte snævre forhandlingsmandat, som Rådet har<br />
udstukket.H<strong>vi</strong>s forhandlingerne forløber på en <strong>så</strong>dan måde, at det bliver<br />
nødvendigt for Kommissionen at bevæge sig ud over sit forhandlingsmandat<br />
for at opnå en aftale, må Kommissionen gå tilbage til Rådet for at opnå et<br />
nyt mandat. Dette begrænser EU’s politiske fleksibilitet i de internationale<br />
forhandlinger,h<strong>vi</strong>lket gør det vanskeligere for EU at følge en pro-aktiv strategi<br />
og ikke mindst udøve et politisk lederskab i de internationale organisationer.<br />
Politisk lederskab kræver ikke blot stor fleksibilitet,men og<strong>så</strong> <strong>vi</strong>llighed<br />
til at fremlægge forslag,som er ømtålelige for lederens politiske bagland.<br />
135