Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

smelte den internationale handel.Da krisen kulminerede i 1933 var verdenshandelen
skrumpet ind til en tredjedel af, hvad den havde været før krigen
(Kindleberger, 1973).
Mellemkrigstidens globaliseringsbacklash havde udelukkende politiske
årsager.Den teknologiske revolution,som var blevet indledt i det 19.århundrede,fortsatte
nemlig uanfægtet i mellemkrigsårene.Uden verdenskrigene
og den økonomiske og politiske ustabilitet havde mellemkrigstidens opfindelser
af hurtigere og større biler (herunder lastvogne),fly og skibe samt den
forbedrede infrastruktur (bl.a.asfalteringen af veje) utvivlsomt bidraget til en
acceleration af den globaliseringsproces,som fandt sted før første verdenskrig.
EFTERKRIGSTIDENS GLOBALISERING
Det internationale system i efterkrigstiden kan siges at have bevæget sig
igennem tre faser,hvoraf den seneste,der blev påbegyndt i starten af 1980’erne,
klart har medført de største kvalitative ændringer.
Første fase mellem 1947 og 1973 var præget af en dramatisk vækst i samhandelen
med råvarer og industrivarer. Den enorme vækst i samhandelen,
som altovervejende fandt sted mellem OECD 10 -landene, blev især drevet
frem af de teknologiske og produktmæssige innovationer,som havde ophobet
sig i mellemkrigstiden,og ikke mindst afviklingen af de betydelige handelsbarrierer
i form af told og kvotaer fra samme periode.De internationale
kapitalmarkeder oplevede også en betydelig vækst,der dog især i 1950’erne
blev hæmmet af kapitalkontrol og kapitalmangel (dollarknaphed). Den
stramme kapitalkontrol førte i 1960’erne til etableringen af det såkaldte
Eurodollar-marked og skatte- og kapitalparadiser i bl.a.Caribien (de såkaldte
„caribiske branch-shells“),og dermed kom kapitalmarkederne for første
gang i historien i stigende grad uden for myndighedernes kontrol.
Anden fase, der fandt sted fra ca. 1973 til 1983, var præget af en vis afmatning
af såvel den økonomiske vækst som væksten i varehandelen.Til en vis
grad hang dette sammen med,at mange af de varer, der var nye i den tidlige
efterkrigstid,og som havde en forholdsvis lang levetid (f.eks.tv, køleskabe
og andre hårde hvidevarer og biler) var kommet et pænt stykke ned ad deres
produktcyklus. Men de væsentligste årsager til afmatningen var politiske:
opløsningen af det globale valutasamarbejde (Bretton-Woods) og overgangen
til flydende valutakurser i 1971,energikriserne i 1973/74 og 1979/80 og
de efterfølgende økonomiske recessioner samt den nyprotektionistiske bølge
(herunder væksten i brugen af protektionistiske instrumenter som antidump-
49