Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Det samme gælder konstateringen af de forskellige „clash“ mellem transnationaliseringen
og de danske demokratiopfattelser.At f.eks.den latente
danske skepsis mod „abstrakte menneskerettigheder“ og hermed forbundne
versioner af janteloven er politisk usælgelige på verdensmarkedet – bortset
fra hos visse diktaturstater, der står vagt om deres „indre anliggender“ – er
ligeledes blot en konstatering af,hvordan de internationale „konjunkturer“
arter sig i dag.
Heller ikke reformforslaget vedrørende den danske EU-beslutningsproces
baserer sig på bevidste værdipræmisser. Ser vi på listen over formodede
gevinster ved forslaget, er de enten baseret på, hvad der er pragmatisk hensigtsmæssigt
(at undgå flaskehalsen i EUU, at få en fagligt bedre behandling
af EU-forslagene), hvad det er mest rationelt at anvende knappe ressourcer
på (lobbying vs.koordinering),givet EU’s funktionsmåde, eller hvad der er
mest deltagelsesdemokratisk (at undgå opdelingen mellem A- og B-medlemmer
i Folketinget og at integrere EU i den danske politiske debat).Deltagelsesdemokrati
er, skal det indrømmes, en værdiforudsætning. Men den
er nu engang accepteret som en væsentlig del af dansk demokrati;det behøver
ikke være forfatterens/-nes private værdipræmis.
noter
1 Induktivisme er,som formuleret af Harry Eckstein,den (fejlagtige) tro på,at „teorier
findes i fænomenerne, i virkeligheden,og derfor kan afledes fuldt ud fra observation
af denne virkelighed, enten gennem simpel iagttagelse eller sofistikeret databehandling“
(citeret fra Mouritzen, 1999: 129). Ifølge induktivismen kan teorier med andre
ord findes i vejkanten, hvis man leder tilstrækkelig længe; det er ikke noget, man
behøver tænke sig til.
2 Strengt taget behøver teserne jo ikke holde vand, fordi de underliggende begrundelser
er rigtige;der kan være andre årsager til,at teserne passer. Under alle omstændigheder
er tese-begrundelserne med til at afgøre, hvilke teser vi skal ulejlige os
med at sammenholde med virkeligheden.
278