Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
pågældende forslags succes eller mangel på samme i et andet politisk/socialt<br />
system,som hævdes at være sammenligneligt med Danmark.<br />
får danmark en diskrimine ringsombudsmand?<br />
Vurderingen af,om et emne i figur 4.2 hører til kategorien „potentiel diffusion“<br />
(pd) eller det modsatte (-pd), er som nævnt uhyre vanskelig. Spørgsmålet<br />
om Danmark skal have en diskrimineringsombudsmand (eller lignende)<br />
kan tjene som eksempel.Herved kaster <strong>vi</strong> og<strong>så</strong> lys over spørgsmålet om<br />
følgediffusion,dvs.om en grundlæggende diffusion trækker flere med sig.<br />
I Sverige har man oprettet en flerhed af ombudsmandsembeder,delt op på<br />
forskellige emnekategorier: børne-,ligestillings-,handikap-,diskrimineringsombudsmand<br />
osv.Sidstnævnte (DO),oprettet 1986,har som opgave at<br />
mod<strong>vi</strong>rke etnisk diskriminering, herunder i sidste instans at føre konkrete<br />
sager til domstol.DO skal og<strong>så</strong> føre tilsyn med,at arbejdsgiverne aktivt forsøger<br />
at skabe etnisk mangfoldighed på arbejdspladserne.<br />
Alene det faktum, at en tilsvarende knopskydning (bortset fra forbrugerombudsmand)<br />
ikke har fundet sted i Danmark, indikerer et fravær af automatik<br />
– i hvert fald i dette spørgsmål.Spørgsmålet om indførelse af f.eks.diskrimineringsombudsmand<br />
i Danmark afhænger snarere af en forudgående<br />
diffusion på et mere fundamentalt niveau:om Danmark – i lighed med Sverige<br />
– udnævner sig selv til et „multietnisk samfund“. 15 H<strong>vi</strong>s dette fundamentale<br />
valg er truffet, følger en række andre diffusioner vedrørende, hvordan<br />
et <strong>så</strong>dant samfund konsolideres.En af disse <strong>vi</strong>l være en diskrimineringsombudsmand<br />
eller tilsvarende, som skal sikre lige behandling af alle medborgere<br />
uanset etnisk oprindelse. I denne forstand <strong>vi</strong>rker det logisk at tale<br />
om følgediffusioner; alene det, at Danmark historisk er slået ind på stort set<br />
samme ud<strong>vi</strong>klingsvej som Sverige („den nordiske model“),har jo og<strong>så</strong> tidligere<br />
trukket et væld af følgediffusioner med sig.At Poul Nyrup i sin nytårstale<br />
2001 proklamerede ambitionen om Danmark som verdens førende ITnation,nogle<br />
år efter at kollega Göran Persson havde erklæret,at Sverige<br />
skulle være „världsledande“ på området,betød jo,at de to lande havde valgt<br />
samme vej i dette spørgsmål. Heraf fulgte, at en række konkrete tiltag – det<br />
være sig hjemmecomputer-ordning eller etablering af bredbåndsnet – indbød<br />
sig selv som følgediffusioner.<br />
Men eksemplet med multietnisk samfund/diskrimineringsombudsmand<br />
tjener <strong>så</strong> samtidig til at belyse Danmarks eget valg. Der er ikke tale om, at<br />
den nære transnationalisering skyller ind over det forsvarsløse Danmark.<br />
110
Change language