Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

Muligheden for at udøve et politisk lederskab i internationale organisationer har således de bedste vilkår,hvis lederen har et solidt parlamentarisk flertal bag sig i sit bagland. EU’s særlige konstruktion med et overnationalt organ (Kommissionen),transnationale interesseorganisationer og 15 nationalstater med hver deres regeringer, parlamenter og interessegrupper, gør det særdeles vanskeligt at udøve et politisk lederskab på den internationale scene. Ofte kommer EU’s positioner i internationale forhandlinger til verden på baggrund af vanskelige og skrøbelige kompromiser mellem medlemsstaterne. Eftersom Kommissionen skal tilgodese mange nationale og transnationale interesser, er det karakteristisk, at dens forhandlingsoplæg emnemæssigt ender med at blive meget omfattende. På det handelspolitiske område forstærkes denne tendens af globaliseringsprocessen og af, atWTO siden Uruguay-runden (1986-93) har bevæget sig „bag om grænsen“ til også at omfatte handelspolitiske spilleregler, som berører en lang række reguleringspolitikker,som førhen blev betragtet som eksklusivt nationale (se kapitel 2). Eftersom EU’s økonomiske samarbejde befinder sig på et mere fremskredent stadie end WTO – samarbejdet er både bredere og dybere – og EU’s økonomiske reguleringsstandarder generelt ligger i top på verdensplan, har EU både en interesse i at få udvidetWTO’s dagsorden med nye emner og få hævetWTO-standarderne, så europæiske virksomheder stilles på mere ligelige vilkår med udenlandske konkurrenter i den internationale økonomiske konkurrence. Inden for handelspolitikken kaldes denne offensive globaliseringsstrategi for „level the playing-field“. EU’s særlige variant af strategien er blevet kaldt for euroglobalisme. f ort e uropa : e u i def e n s iven Efterhånden som WTO’s dagsorden udvides til også at omfatte indenlandske reguleringspolitikker, har EU imidlertid også en interesse i at beskytte sin acquis (dvs.sine politikker, reguleringer mv.).Med deltagelsen i WTO forpligter EU og dets medlemsstater sig til at overholde WTO’s aftaler og regler.For EU er det derfor afgørende,at disse aftaler og regler er forenelige med EU’s interne aftaler og regler. Denne defensive WTO-strategi er beslægtet med „Fort Europa-strategien“. Men som antydet kan EU i WTO-sammenhæng ikke bare følge en defensiv strategi,som tager sigte på at beskytte acquisen.Som nævnt har EU også et stærkt incitament til at følge en offensiv strategi. 136
I praksis fører dette til,at EU i WTO-forhandlingerne følger en blandet strategi med offensive og defensive elementer. Det er imidlertid et åbent spørgsmål,hvor EU vælger at lægge vægten.Dette afhænger både af det eksterne og det interne forhandlingsforløb, dvs. 1) under hvor hårdt et politisk pres er EU i de internationale forhandlinger for at ændre sine politikker på visse områder og 2) hvor stærkt stritter nogle medlemsstater imod,at EU går på kompromis med sin acquis. Som det fremgår af figur 5.1, kan man forestille sig fire scenarier, når den enkelte medlemsstats WTO-strategier sammenholdes med EU’s strategier. Eksemplet bygger på den realistiske forudsætning,at EU i WTO-forhandlingerne kommer i defensiven på landbrugsområdet,og at EU’s overordnede strategi går ud på at give indrømmelser på dette område, mod at WTO’s dagsorden bliver udvidet med nye emner. Nogle medlemsstater, som har en særlig interesse i,at EU bevarer sin acquis på landbrugsområdet,vil imidlertid frygte, at EU går for vidt i de internationale forhandlinger. De vil derfor F I G U R 5.1. Samspillet mellem en medlemsstats WTO-strategi og EU’s WTO-strategi set fra medlemssta tens side EU's STRATEGI FORT EUROPA (defensiv) Beskytte EU's acquis og medlemsstaters nationale interesser i acquisen EUROGLOBALISME (offensiv) Anvende indflydelsesmuligheder til at få udformet flere globale spilleregler, som fremmer EU's og medlemsstaternes interesser MEDLEMSSTATS STRATEGI DEFENSIV OFFENSIV Beskytte nationale interesser i EU's acquis WIN LOSE Anvende inflydelsesmuligheder til at få udformet flere globale spilleregler, som fremmer medlemsstatens og EU's interesser LOSE WIN 137
Page 2 and 3:
e r vi så forbeholdne? danmark ove
Page 4 and 5:
Redigeret af Hans Mouritzen ER VI S
Page 6 and 7:
FORORD Dette er ikke en bog om dans
Page 8 and 9:
deres tid til rådighed for projekt
Page 10 and 11:
kapitel 5 Danmark møder transnatio
Page 12 and 13:
• det globale,defineret som trans
Page 14 and 15:
nalisering på interkontinentalt (t
Page 16 and 17:
udviklinger. Det er bestemte landes
Page 18 and 19:
TAB E L 1.1. Tre landes største ha
Page 20 and 21:
ing) i kraft af transportmidlernes
Page 22 and 23:
(menneskelig) rækkevidde er beting
Page 24 and 25:
mået at mildne den grundlæggende
Page 26 and 27:
Dette eksempel er udtryk for en alm
Page 28 and 29:
Ved en strukturel udfordring - som
Page 30 and 31:
for en meget længere periode). Det
Page 32 and 33:
påvirke andre,men de må ikke påv
Page 34 and 35:
Ved hvert case spørges,hvilken str
Page 36 and 37:
ovenfor. I kapitel 6 behandles mød
Page 38 and 39:
ligesom danske nyhedsudsendelser. I
Page 40 and 41:
tiden ikke været domineret af stan
Page 42 and 43:
eller anden grund kom under verdens
Page 44 and 45:
afstande.Selv hvis varer fra de fje
Page 46 and 47:
på f.eks.hvede ca. 60 pct. højere
Page 48 and 49:
gen også til betydelige indkomstfo
Page 50 and 51:
ing og anden særtold og frivillige
Page 52 and 53:
F I G U R 2.1. Årlig realvækst i
Page 54 and 55:
af teknologisk sofistikerede og dif
Page 56 and 57:
F I G U R 2.3. Valutareserver og da
Page 58 and 59:
1996-2000 (UNCTAD, 2001b). Faldet i
Page 60 and 61:
fleksibelt (Mickletwaith & Wooldrid
Page 62 and 63:
aliseringer, som finder sted inden
Page 64 and 65:
Men flere afWTO-aftalerne har også
Page 66 and 67:
land vundet sagen,ogWTO’s regler
Page 68 and 69:
givetvis fundet en konvergens i var
Page 70 and 71:
med al tydelighed.Hvordan det komme
Page 72 and 73:
kapite l 3 EUROPÆISERINGEN anders
Page 74 and 75:
ske forskellige udfordringer. Selvo
Page 76 and 77:
globalisering (jf. kapitel 2) har f
Page 78 and 79:
ET TRANSNA TIONALT FÆLLESSKAB? Deb
Page 80 and 81:
„verdensfredens“ tjeneste, som
Page 82 and 83:
I forhold til realiseringen af et t
Page 84 and 85:
varer og personer), tekniske hindri
Page 86 and 87: samarbejdet (monopoliseringen af le
Page 88 and 89: økonomiske og monetære union.Side
Page 90 and 91: præget af „governance“ snarere
Page 92 and 93: Initiativfasens og implementeringsf
Page 94 and 95: nationale interesser uden at tale o
Page 96 and 97: afgørende institution.Det er dog s
Page 98 and 99: den såkaldte Delors-I-pakke, der s
Page 100 and 101: kapite l 4 DEN NÆRE TRANSNATIONALI
Page 102 and 103: Statsministeren drømmer om et Danm
Page 104 and 105: F I G U R 4.2. Diffusionskatalog: S
Page 106 and 107: stisk „ta’hånd om de svage“
Page 108 and 109: kraft (Bertel Dahlgaard) blev ombud
Page 110 and 111: pågældende forslags succes eller
Page 112 and 113: henblik på deres koblinger til de
Page 114 and 115: F I G U R 4.3. Organisationsdiagram
Page 116 and 117: også det faktum at Øresund fylder
Page 118 and 119: F I G U R 4.5. Organisationsdiagram
Page 120 and 121: myndigheder og organisationer på b
Page 122 and 123: noter 1 Om skandinavismens oprindel
Page 124 and 125: kapite l 5 DANMARK MØDER TRANSNATI
Page 126 and 127: medlemslande, hvilket havde som kon
Page 128 and 129: EU’s generelle støtte til kandid
Page 130 and 131: antallet af medlemmer af Flygtninge
Page 132 and 133: I forslaget præciseredes det indle
Page 134 and 135: mål. EU er den korteste vej til gl
Page 138 and 139: forsøge at presse Ministerrådet o
Page 140 and 141: mer, som hurtigt skulle resultere i
Page 142 and 143: Det siger nærmest sig selv, at EU
Page 144 and 145: lagde op til, og i en udvidelse af
Page 146 and 147: • Handel med emissionstilladelser
Page 148 and 149: importerer omtrent 50 pct.af sit en
Page 150 and 151: sion i energiforbrug vil have volds
Page 152 and 153: 1999 var året,hvor en stor del af
Page 154 and 155: I den danske bekendtgørelse af 19.
Page 156 and 157: forskelle mellem landene på tv-omr
Page 158 and 159: hvordan direktivet skal implementer
Page 160 and 161: økonomiske krise og ikke mindst st
Page 162 and 163: For det andet blev kronen ramt af t
Page 164 and 165: Ja-partiernes kampagne byggede på
Page 166 and 167: meldte klart ud som svar på den da
Page 168 and 169: noter 1 Af David Munis Zepernick.An
Page 170 and 171: kapite l 6 DANSKE STRATEGIER - OG M
Page 172 and 173: Alt i alt: „vi er svage, men vi e
Page 174 and 175: koordination mellem de enkelte sekt
Page 176 and 177: For det andet fremgår det af inter
Page 178 and 179: „koordination“ (i andre lande)
Page 180 and 181: Danmark taler med én stemme i Mini
Page 182 and 183: Klarere kan det vist ikke siges:dan
Page 184 and 185: opmærksomheden. I forbindelse med
Page 186 and 187:
Derfor må de i deres embedsførels
Page 188 and 189:
løs varetagelse af nationale inter
Page 190 and 191:
Det klareste historiske eksempel p
Page 192 and 193:
Undladelsesstrategien lettes af, at
Page 194 and 195:
TAB E L 6.1. Danske MEP’eres sene
Page 196 and 197:
te se-begrundel se Transnationalise
Page 198 and 199:
ningssystem. Desuden er møderne lu
Page 200 and 201:
Ser vi specifikt på synspunkter p
Page 202 and 203:
lemregningerne“ er også blevet s
Page 204 and 205:
Tese-begrundelse Begrundelsen er so
Page 206 and 207:
af udenlandsk højtkvalificeret arb
Page 208 and 209:
Læhegnet over for globaliseringens
Page 210 and 211:
danmark ove r for europæise ringen
Page 212 and 213:
gældende, ville danskerne jo i øv
Page 214 and 215:
offensive fase - som afviger fra vo
Page 216 and 217:
til erstatning for engelske låneor
Page 218 and 219:
Denne udvikling fører imidlertid i
Page 220 and 221:
tere 1.000 flygtninge i stålcontai
Page 222 and 223:
det n æ re Den nære transnational
Page 224 and 225:
De første kim til en sådan udvikl
Page 226 and 227:
gav kampagnen et stort skub fremad,
Page 228 and 229:
favorable status quo i verden,dvs.p
Page 230 and 231:
politikker, hvor Danmark - alene el
Page 232 and 233:
fundsmæssige normsystemer er utrol
Page 234 and 235:
… det er de menneskeretlige minim
Page 236 and 237:
23 En tidligere dansk kabinetschef
Page 238 and 239:
44 Undertiden gennemhulles myterne
Page 240 and 241:
65 Udtrykket „de fremmede“ blev
Page 242 and 243:
kapite l 7 SAMMENFATNING, PERSPEKTI
Page 244 and 245:
Danmark som stat tilstræber klare
Page 246 and 247:
Dernæst klatrede vi et niveau ned:
Page 248 and 249:
Tesens anden sætning om de langsig
Page 250 and 251:
seredes med henblik på løsrivelse
Page 252 and 253:
politik har yderligere forstærket
Page 254 and 255:
den „ny økonomi“.Alt i alt var
Page 256 and 257:
system anses for både demokratisk
Page 258 and 259:
kollision i: transnationale mekanis
Page 260 and 261:
Der er imidlertid andre demokratisk
Page 262 and 263:
flertals ønsker? Og hvad med EU’
Page 264 and 265:
kan „det bedste“ blive bedre? o
Page 266 and 267:
over egne subaktører), det være s
Page 268 and 269:
EUU-møder, der således koncentrer
Page 270 and 271:
sig meget vanskeligt at få fagudva
Page 272 and 273:
12 Sverker Oredsson, „Då överva
Page 274 and 275:
lytte til sine Lunger“. Ifølge R
Page 276 and 277:
studerede udfordringer til Danmark
Page 278 and 279:
Det samme gælder konstateringen af
Page 280 and 281:
Dahl, Robert A. (1956). A Preface t
Page 282 and 283:
Hofstede, Geert (1980). Culture’s
Page 284 and 285:
Kompetencerådet (1999). Kompetence
Page 286 and 287:
Pedersen, Mogens N. (1996). „Euro
Page 288 and 289:
Wæver, Ole (1995). „Danish Dilem
Page 290 and 291:
david munis ze pe rnick Cand.scient
Page 292 and 293:
Handel 17-18,21, 33, kap.2 Hyperglo
Page 294 and 295:
UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR.
Page 296:
Jonathan Schwartz (red.) (2002). Me
show all

Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?