Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

(Svend Auken),som karakteristisk nok var idémand til kampagnen vedrørende
„foregangsland“ (jf.nedenfor). 55
Svend Auken påpeger, at den generelle danske defensive stil kan svække
danske indflydelsesmuligheder (interview, 6.marts 2001).Han finder,at den
defensive „scavenianske“ holdning – som han ser i visse dele af Udenrigsministeriets
tænkning – udgør et problem for dansk indflydelse. Der lægges
ifølge Auken alt for megen vægt på at „placere“ sig rigtigt,og man undlader
at sige noget kontroversielt. I stedet burde man oftere melde klart ud og på
det grundlag opbygge alliancer.Alt for ofte bliver Danmark „kørt over“,og
det gælder for både ministre og embedsmænd. 56
Danmark over for valutaglobaliseringen. På dette område beskyttes kronen mod
globaliseringens udfordring – valutaspekulation – gennem en fastkurspolitik
vis-a-vis euroen – trods det,at Danmark ikke deltager i euroens tredje
fase (jf.tese 3b).I vort case ovenfor tales ligefrem om et „virtuelt“ medlemskab
af euroen.Dette har dog ikke til fulde beskyttet kronen mod valutaspekulation,som
det sås i august-september 1998. Men selve strategien er den
samme som på tv-sportsområdet: Danmark bruger EU defensivt, som et
værn mod forandring af status quo.
Tese-konklusion
De defensive forventninger i tese 3a holder til fulde stik på i hvert fald to af
de studerede områder, nemlig Danmarks udlændingepolitik og Danmarks
valutapolitik over for globaliseringen.Med den lave profil på handelspolitikkens
område kan det næppe hævdes, at Danmark her har sin egen strategi.
Fællesnævneren for de tre områder er, at Danmark gemmer sig bag EU’s
store læhegn og/eller bygger sit eget;Danmark vil i det store og hele bevare
status quo.Vi har det konservative Danmark.På kommunikationsområdet er
grundtendensen derimod liberal (laissez faire), om end politikerne i særlige
tilfælde – som det studerede – kan gribe ind og bevare tv-udsendelser af
national/samfundsmæssig værdi.På miljøområdet er strategien offensiv.Det
falsificerer ikke tesens tankegang,idet der kan anføres gode grunde – ikke
mindst af økonomisk art – til,at Danmark på dette område agerer anderledes.Men
det viser,at virkningen af det i befolkningen aflejrede normsystem
godt kan skubbes til side på et område, hvis der er markante faktorer af
anden art på spil – som f.eks.et stærkt økonomisk incitament.
Vi bevæger os nu til det næste niveau,dvs.europæiseringen.
209