Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
• Handel med emissionstilladelser mellem de lande som har påtaget sig en<br />
begrænsning af udledningen af deres drivhusgasser,dvs.i-landene<br />
• Drivhusgasbegrænsende projekter mellem lande som er forpligtet til at<br />
begrænse deres udledning (i-lande),og<strong>så</strong> kaldet Joint Implementation<br />
• Drivhusgasbegrænsende projekter af i-lande i u-lande der ikke er forpligtet<br />
til at begrænse deres udslip, og<strong>så</strong> kaldet Clean Development<br />
Mechanism (CDM),eller den rene ud<strong>vi</strong>klingsmekanisme.<br />
Et af de centrale problemer i tiden efter vedtagelsen af Kyoto-protokollen i<br />
1997 knytter sig til det forhold, at aftalens underskrivere langtfra har været<br />
enige om,på h<strong>vi</strong>lke betingelser man skal kunne handle med emissionstilladelser.<br />
Skal lande, som har en stor CO2-udledning (f.eks. Japan), <strong>så</strong>ledes<br />
uden <strong>vi</strong>dere kunne opkøbe ubrugte emissionskvoter fra f.eks. Rusland?<br />
Hvordan kan handel med emissionskvoter tilrettelægges,<strong>så</strong> man ikke mindsker<br />
incitamentet til at nedbringe den nationale udledning? Skove optager<br />
CO2;men hvordan modregner man projekter som f.eks.skovplantning i de<br />
nationale og internationale CO2-regnskaber? Eller f.eks.støtte til køb af filtre<br />
i umoderne industrianlæg i andre lande? Ikke mindst USA’s rolle er her<br />
af afgørende betydning,da en forpligtende reduktion af landets CO2-udslip<br />
er af afgørende betydning for klimakonventionens overordnede målsætning<br />
om at undgå „farlige menneskeskabte klimaændringer“.Dette skyldes,at<br />
USA – med mellem en tredjedel og en fjerdedel af det samlede globale<br />
udslip – både er største enkeltudleder og største udleder pr.capita.Som konsekvens<br />
heraf er en regional (EU) aftale en nødvendig, men i sig selv utilstrækkelig,forudsætning<br />
for at realisere den overordnede målsætning.<br />
Danmarks offensive profil på det globale plan kom til udtryk i <strong>så</strong>vel Kyotoforhandlingerne,<br />
hvor Danmark bidrog med forslag til retningslinjer for<br />
politikker og <strong>vi</strong>rkemidler i relation til Kyoto-mekanismerne, som de efterfølgende<br />
forhandlinger i Buenos Aires,hvor det lykkedes at få udarbejdet en<br />
køreplan for de <strong>vi</strong>dere forhandlinger. Disse to aftaler blev <strong>så</strong>ledes betragtet<br />
som en klar sejr for den proaktive danske linje i den globale miljøpolitik.<br />
Ved topmødet i Bonn 16.-27. juli 2001, som var en genoptagelse af forhandlinger<br />
indledt i Haag i november 2000 (FN’s sjette partskonference<br />
under FN’s rammekonvention for klimaforandring), var den overordnede<br />
dagsorden at vedtage opstramninger og præciseringer af Buenos Aireshandlingsplanen<br />
og selve implementeringen af Klimakonventionen fra<br />
1992.På topmødet deltog over 4.600 repræsentanter fra 181 lande,herunder<br />
Danmark.Topmødet bar fra starten præg af den nye Bush-administrations<br />
146
Change language