Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
varer og personer), tekniske hindringer (forskelle i national praksis for <strong>så</strong> <strong>vi</strong>dt<br />
angår relevant lovgivning, beskyttelsesniveau inden for miljø og sundhed<br />
samt offentlige indkøb) og afgiftsmæssige hindringer (merværdiafgifter eller<br />
punktafgifter) (Frankel, 2001: 134-136).Logikken er selvfølgelig grundlæggende<br />
den samme, som gjorde sig gældende med fællesmarkedet.Det indre<br />
marked indebærer ikke desto mindre en respecificering af,i h<strong>vi</strong>lken forstand<br />
nationale grænser må over<strong>vi</strong>ndes for at realisere det store transnationale<br />
markedsprojekt.<br />
Projektet lykkedes i det store og hele.Gennemførelsen af foranstaltningerne<br />
til realisering af det indre marked tog fart,og det europæiske samarbejde<br />
syntes i det hele taget at indtræde i en ny og mere <strong>vi</strong>tal fase.Det indre marked<br />
var den altdominerende målsætning i perioden og var i <strong>vi</strong>dt omfang det<br />
direkte udgangspunkt for den første afgørende traktatændring siden Fusionstraktaten<br />
fra 1965,nemlig Den Europæiske Fællesakt fra 1986 (herhjemme til<br />
tider kaldet „EF-pakken“).H<strong>vi</strong>dbogen opnåede tilslutning fra „Det Europæiske<br />
Råd“ inden udgangen af juni,og det besluttedes samtidig at indkalde<br />
til regeringskonference med henblik på ændring af EØF-traktaten (artikel<br />
235).Artiklen giver groft sagt de europæiske institutioner muligheder for at<br />
tiltage sig kompetence,der ikke allerede er specificeret i traktatgrundlaget.<br />
December samme år vedtog Det Europæiske Råd Fællesakten. Den<br />
omfattede en reform af kompetencefordelingen Fællesskabets organisationer<br />
imellem,en styrkelse af Fællesskabets organisationer <strong>vi</strong>s-a-<strong>vi</strong>s medlemslandene<br />
(først og fremmest ved ud<strong>vi</strong>det brug af kvalificeret flertal ved ministerrådets<br />
afstemninger) og en retlig forankring af det europæiske politiske<br />
samarbejde (EPS).Der var <strong>så</strong>ledes tale om en ud<strong>vi</strong>delse af samarbejdet i dybden.Fællesakten<br />
indebar imidlertid og<strong>så</strong> en betragtelig ud<strong>vi</strong>delse af det europæiske<br />
samarbejde i bredden. Selvom det indre marked var periodens altoverskyggende<br />
projekt, indebar Fællesakten en tilføjelse af miljøpolitik og<br />
forsknings- og ud<strong>vi</strong>klingspolitik i traktaten. Desuden kom den monetære<br />
union og styrkelse af Fællesskabets sociale og politiske dimension mere på<br />
dagsordenen.Selvom perioden mellem 1985 og 1992 stod i det indre markeds<br />
tegn,pegede Fællesakten og<strong>så</strong> direkte frem mod den foreløbig sidste<br />
fase i samarbejdets historie:unionsfasen.<br />
fjerde fase (19 9 3-…)<br />
Murens fald, de østeuropæiske revolutioner og Tysklands forening 1990<br />
fremmede planerne om en europæisk politisk union for at indbinde Tysk-<br />
84
Change language