Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR. 1. MAJ 200 3 BØGER Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen,Torben Beck Jørgensen, Lise Togeby & SignildVallgårda (red.) (1999). Den demokratiske udfordring. København:Hans Reitzels Forlag. Peter Munk Christiansen,Birgit Møller & Lise Togeby (2001). Den danske elite.København:Hans Reitzels Forlag. Anette Borchorst (red.) (2002). Kønsmagt under forandring. København:Hans Reitzels Forlag. Martin Marcussen (2002). OECD og idespillet – Game Over? København: Hans Reitzels Forlag. Lise Togeby (2002). Grønlændere i Danmark. En overset minoritet. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Torben Beck Jørgensen & Kurt Klaudi Klausen (red.) (2002). Territorial dynamik – streger på landkort,billeder i vore hoveder. Århus:Aarhus Universitetsforlag. Flemming Mikkelsen (red.) (2002). Bevægelser i demokrati. Foreninger og kollektive aktioner i Danmark. Århus:Aarhus Universitetsforlag. Jens Blom-Hansen (2002). Den fjerde statsmagt? Kommunernes Landsforening i dansk politik.Århus:Aarhus Universitetsforlag. Margaretha Järvinen, Jørgen Elm Larsen & Nils Mortensen (red.) (2002). Det magtfulde møde mellem system og klient. Århus:Aarhus Universitetsforlag. Anker Brink Lund (2002). Den redigerende magt – nyhedsinstitutionens politiske indflydelse. Århus:Aarhus Universitetsforlag. Finn Sivert Nielsen & Inger Sjørslev (red.) (2002). Folkets repræsentanter. Et antropologisk blik på Folketinget. Århus:Aarhus Universitetsforlag. Thomas Pedersen (red.) (2002). Europa for folket? EU og det danske demokrati. Århus:Aarhus Universitetsforlag. Peter Munk Christiansen & Asbjørn Sonne Nørgaard (2003). Faste forhold – flygtige forbindelser. Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Århus:Aarhus Universitetsforlag. 294
Martin Marcussen & Karsten Ronit (red.) (2003). Internationaliseringen af den offentlige forvaltning i Danmark – forandring og kontinuitet. Århus:Aarhus Universitetsforlag. Gorm Winther (red.) (2003). Demokrati og magt i Grønland. Århus:Aarhus Universitetsforlag. Lise Togeby (2003). Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter. Århus:Aarhus Universitetsforlag. Torben Beck Jørgensen (red.) (2003). På sporet af en offentlig identitet – værdier i stat,amter og kommuner.Århus:Aarhus Universitetsforlag. Erik Damgaard (2003). Folkets styre.Magt og ansvar i dansk politik. Århus:Aarhus Universitetsforlag. Hans Mouritzen (red.) (2003). Er vi så forbeholdne? Danmark over for globaliseringen,EU og det nære. Århus:Aarhus Universitetsforlag. SKRIFTER Erik Oddvar Eriksen (1999). Is Democracy PossibleToday? Århus:Magtudredningen. Ole Hammer & Inger Bruun (2000). Etniske minoriteters indflydelseskanaler. Århus:Magtudredningen. Jens Peter Frølund Thomsen (2000). Magt og indflydelse. Århus:Magtudredningen. Jørgen Elklit, Birgit Møller, Palle Svensson & Lise Togeby (2000). Hvem stemmer – og hvem stemmer ikke? Århus:Magtudredningen. Jacob Gaarde Madsen (2000). Mediernes konstruktion af flygtninge- og indvandrerspørgsmålet.Århus:Magtudredningen. Karsten Vrangbæk (2001). Ingeniørarbejde, hundeslagsmål eller hovedløs høne? Ventetidsgarantier til sygehusbehandling.Århus:Magtudredningen. Søren Laursen (2001). Vold på dagsordenen. Medierne og den politiske proces. Århus:Magtudredningen. Jørgen Goul Andersen & Mette Tobiasen (2001). Politisk forbrug og politiske forbrugere.Globalisering og politik i hverdagslivet.Århus:Magtudredningen. Erik Albæk, Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (2002). Eksperter i medierne.Dagspressens brug af forskere 1961-2001.Århus:Magtudredningen. Helle Porsdam (2002). Fra pax americana til lex americana? En diskussion af dansk retliggørelse som en påvirkning fra USA.Århus:Magtudredningen. Eva Østergaard-Nielsen (2002).Politik over grænser:Tyrkeres og kurderes engagement i det politiske liv i hjemlandet.Århus:Magtudredningen. 295
Page 2 and 3:
e r vi så forbeholdne? danmark ove
Page 4 and 5:
Redigeret af Hans Mouritzen ER VI S
Page 6 and 7:
FORORD Dette er ikke en bog om dans
Page 8 and 9:
deres tid til rådighed for projekt
Page 10 and 11:
kapitel 5 Danmark møder transnatio
Page 12 and 13:
• det globale,defineret som trans
Page 14 and 15:
nalisering på interkontinentalt (t
Page 16 and 17:
udviklinger. Det er bestemte landes
Page 18 and 19:
TAB E L 1.1. Tre landes største ha
Page 20 and 21:
ing) i kraft af transportmidlernes
Page 22 and 23:
(menneskelig) rækkevidde er beting
Page 24 and 25:
mået at mildne den grundlæggende
Page 26 and 27:
Dette eksempel er udtryk for en alm
Page 28 and 29:
Ved en strukturel udfordring - som
Page 30 and 31:
for en meget længere periode). Det
Page 32 and 33:
påvirke andre,men de må ikke påv
Page 34 and 35:
Ved hvert case spørges,hvilken str
Page 36 and 37:
ovenfor. I kapitel 6 behandles mød
Page 38 and 39:
ligesom danske nyhedsudsendelser. I
Page 40 and 41:
tiden ikke været domineret af stan
Page 42 and 43:
eller anden grund kom under verdens
Page 44 and 45:
afstande.Selv hvis varer fra de fje
Page 46 and 47:
på f.eks.hvede ca. 60 pct. højere
Page 48 and 49:
gen også til betydelige indkomstfo
Page 50 and 51:
ing og anden særtold og frivillige
Page 52 and 53:
F I G U R 2.1. Årlig realvækst i
Page 54 and 55:
af teknologisk sofistikerede og dif
Page 56 and 57:
F I G U R 2.3. Valutareserver og da
Page 58 and 59:
1996-2000 (UNCTAD, 2001b). Faldet i
Page 60 and 61:
fleksibelt (Mickletwaith & Wooldrid
Page 62 and 63:
aliseringer, som finder sted inden
Page 64 and 65:
Men flere afWTO-aftalerne har også
Page 66 and 67:
land vundet sagen,ogWTO’s regler
Page 68 and 69:
givetvis fundet en konvergens i var
Page 70 and 71:
med al tydelighed.Hvordan det komme
Page 72 and 73:
kapite l 3 EUROPÆISERINGEN anders
Page 74 and 75:
ske forskellige udfordringer. Selvo
Page 76 and 77:
globalisering (jf. kapitel 2) har f
Page 78 and 79:
ET TRANSNA TIONALT FÆLLESSKAB? Deb
Page 80 and 81:
„verdensfredens“ tjeneste, som
Page 82 and 83:
I forhold til realiseringen af et t
Page 84 and 85:
varer og personer), tekniske hindri
Page 86 and 87:
samarbejdet (monopoliseringen af le
Page 88 and 89:
økonomiske og monetære union.Side
Page 90 and 91:
præget af „governance“ snarere
Page 92 and 93:
Initiativfasens og implementeringsf
Page 94 and 95:
nationale interesser uden at tale o
Page 96 and 97:
afgørende institution.Det er dog s
Page 98 and 99:
den såkaldte Delors-I-pakke, der s
Page 100 and 101:
kapite l 4 DEN NÆRE TRANSNATIONALI
Page 102 and 103:
Statsministeren drømmer om et Danm
Page 104 and 105:
F I G U R 4.2. Diffusionskatalog: S
Page 106 and 107:
stisk „ta’hånd om de svage“
Page 108 and 109:
kraft (Bertel Dahlgaard) blev ombud
Page 110 and 111:
pågældende forslags succes eller
Page 112 and 113:
henblik på deres koblinger til de
Page 114 and 115:
F I G U R 4.3. Organisationsdiagram
Page 116 and 117:
også det faktum at Øresund fylder
Page 118 and 119:
F I G U R 4.5. Organisationsdiagram
Page 120 and 121:
myndigheder og organisationer på b
Page 122 and 123:
noter 1 Om skandinavismens oprindel
Page 124 and 125:
kapite l 5 DANMARK MØDER TRANSNATI
Page 126 and 127:
medlemslande, hvilket havde som kon
Page 128 and 129:
EU’s generelle støtte til kandid
Page 130 and 131:
antallet af medlemmer af Flygtninge
Page 132 and 133:
I forslaget præciseredes det indle
Page 134 and 135:
mål. EU er den korteste vej til gl
Page 136 and 137:
Muligheden for at udøve et politis
Page 138 and 139:
forsøge at presse Ministerrådet o
Page 140 and 141:
mer, som hurtigt skulle resultere i
Page 142 and 143:
Det siger nærmest sig selv, at EU
Page 144 and 145:
lagde op til, og i en udvidelse af
Page 146 and 147:
• Handel med emissionstilladelser
Page 148 and 149:
importerer omtrent 50 pct.af sit en
Page 150 and 151:
sion i energiforbrug vil have volds
Page 152 and 153:
1999 var året,hvor en stor del af
Page 154 and 155:
I den danske bekendtgørelse af 19.
Page 156 and 157:
forskelle mellem landene på tv-omr
Page 158 and 159:
hvordan direktivet skal implementer
Page 160 and 161:
økonomiske krise og ikke mindst st
Page 162 and 163:
For det andet blev kronen ramt af t
Page 164 and 165:
Ja-partiernes kampagne byggede på
Page 166 and 167:
meldte klart ud som svar på den da
Page 168 and 169:
noter 1 Af David Munis Zepernick.An
Page 170 and 171:
kapite l 6 DANSKE STRATEGIER - OG M
Page 172 and 173:
Alt i alt: „vi er svage, men vi e
Page 174 and 175:
koordination mellem de enkelte sekt
Page 176 and 177:
For det andet fremgår det af inter
Page 178 and 179:
„koordination“ (i andre lande)
Page 180 and 181:
Danmark taler med én stemme i Mini
Page 182 and 183:
Klarere kan det vist ikke siges:dan
Page 184 and 185:
opmærksomheden. I forbindelse med
Page 186 and 187:
Derfor må de i deres embedsførels
Page 188 and 189:
løs varetagelse af nationale inter
Page 190 and 191:
Det klareste historiske eksempel p
Page 192 and 193:
Undladelsesstrategien lettes af, at
Page 194 and 195:
TAB E L 6.1. Danske MEP’eres sene
Page 196 and 197:
te se-begrundel se Transnationalise
Page 198 and 199:
ningssystem. Desuden er møderne lu
Page 200 and 201:
Ser vi specifikt på synspunkter p
Page 202 and 203:
lemregningerne“ er også blevet s
Page 204 and 205:
Tese-begrundelse Begrundelsen er so
Page 206 and 207:
af udenlandsk højtkvalificeret arb
Page 208 and 209:
Læhegnet over for globaliseringens
Page 210 and 211:
danmark ove r for europæise ringen
Page 212 and 213:
gældende, ville danskerne jo i øv
Page 214 and 215:
offensive fase - som afviger fra vo
Page 216 and 217:
til erstatning for engelske låneor
Page 218 and 219:
Denne udvikling fører imidlertid i
Page 220 and 221:
tere 1.000 flygtninge i stålcontai
Page 222 and 223:
det n æ re Den nære transnational
Page 224 and 225:
De første kim til en sådan udvikl
Page 226 and 227:
gav kampagnen et stort skub fremad,
Page 228 and 229:
favorable status quo i verden,dvs.p
Page 230 and 231:
politikker, hvor Danmark - alene el
Page 232 and 233:
fundsmæssige normsystemer er utrol
Page 234 and 235:
… det er de menneskeretlige minim
Page 236 and 237:
23 En tidligere dansk kabinetschef
Page 238 and 239:
44 Undertiden gennemhulles myterne
Page 240 and 241:
65 Udtrykket „de fremmede“ blev
Page 242 and 243:
kapite l 7 SAMMENFATNING, PERSPEKTI
Page 244 and 245: Danmark som stat tilstræber klare
Page 246 and 247: Dernæst klatrede vi et niveau ned:
Page 248 and 249: Tesens anden sætning om de langsig
Page 250 and 251: seredes med henblik på løsrivelse
Page 252 and 253: politik har yderligere forstærket
Page 254 and 255: den „ny økonomi“.Alt i alt var
Page 256 and 257: system anses for både demokratisk
Page 258 and 259: kollision i: transnationale mekanis
Page 260 and 261: Der er imidlertid andre demokratisk
Page 262 and 263: flertals ønsker? Og hvad med EU’
Page 264 and 265: kan „det bedste“ blive bedre? o
Page 266 and 267: over egne subaktører), det være s
Page 268 and 269: EUU-møder, der således koncentrer
Page 270 and 271: sig meget vanskeligt at få fagudva
Page 272 and 273: 12 Sverker Oredsson, „Då överva
Page 274 and 275: lytte til sine Lunger“. Ifølge R
Page 276 and 277: studerede udfordringer til Danmark
Page 278 and 279: Det samme gælder konstateringen af
Page 280 and 281: Dahl, Robert A. (1956). A Preface t
Page 282 and 283: Hofstede, Geert (1980). Culture’s
Page 284 and 285: Kompetencerådet (1999). Kompetence
Page 286 and 287: Pedersen, Mogens N. (1996). „Euro
Page 288 and 289: Wæver, Ole (1995). „Danish Dilem
Page 290 and 291: david munis ze pe rnick Cand.scient
Page 292 and 293: Handel 17-18,21, 33, kap.2 Hyperglo
Page 296: Jonathan Schwartz (red.) (2002). Me
show all

Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?