Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

indenrigspolitiske faktorer er slået igennem og har ændret en på forhånd udstukket
udenrigspolitisk kurs: augustoprøret 1943, fodnotepolitikken i 1980’erne, og
EU-afstemningerne 2. juni 1992 og 28. september 2000 (jf. Mouritzen, 1999: 105-
112). Noget tyder imidlertid på, at trenden ved begyndelsen af det 21. århundrede
går i retning af større gennemslag for indenrigspolitiske faktorer i udenrigspolitikken.
3 Da vor analyse på miljøområdet er stoppet med udgangen af 2001, er der ikke taget
stilling til, om regeringsskiftet i december 2001 har indebåret et strategiskifte, herunder
f.eks. en lavere dansk profil.
4 Dette lå allerede i skandinavismen: „Rejs kun til syd og øst og vest om jorden, fra
Sjællands bøg til Kinas the! Al verdens kreds er værd at se: Da skønner man, vi har
det bedst i Norden“ (Poul Martin Møller, 1794-1838).
5 Jf. meningsmåling udarbejdet af Sonar (Søndagsavisen, 16. juni 2002).Der er ikke
nogen måling for pakken som helhed, men derimod for en række af dens delkomponenter.
Integrationsminister Bertel Haarder „er begejstret for den næsten landsholdsagtige
opbakning til VK-regeringens udlændingepolitik. F.eks. er 76 pct. [vs.
20] af danskerne enige i, at flygtninge først skal have ret til permanent opholdstilladelse
efter syv år i landet mod tre år i dag … der er hele 65 pct. [vs. 28] tilslutning til
lavere sociale ydelser til flygtninge“. Procenttallene (mellem ca. 75 og 90) antyder,
at vor tolkning af det danske „dominerende normsystem“ (tese 3, 3a) er korrekt. På
spørgsmålet om VK’s stramninger skal bevares af en efterfølgende S-regering (LObladet,
8. september 2002), svarer 70 pct. [vs. 16] af S-vælgerne ja. Også blandt R- og
SF-vælgere er der ja-flertal.
6 Jf. tolkningen hos Grünbaum (2001). Dette er dog ikke noget specielt for Danmark.
7 København: Ugebrevet Mandag Morgen (1999). „… Danmark har potentiale for at tiltrække
immigranter mange steder fra. De største barrierer er det lukkede arbejdsmarked
og samfundets aktuelle fremmedfjendskhed“, konkluderes det i en rapport
om Arbejdskraftens internationale mobilitet set ud fra danske interesser, undersøgelse initieret
af Erhvervsfremmestyrelsen (januar 2002).
8 Grundlæggende er der forskellen på en vestnordisk (Danmark, Norge) og en østnordisk
(Sverige, Finland) forvaltningsmodel, jf. Jacobsson, Lægreid & Pedersen
(2001a: 23-25). I den vestnordiske (monistiske) model, med rødder tilbage til
1660’erne, er ministrene parlamentarisk ansvarlige vedrørende alle underliggende
myndigheders handlinger. I den østnordiske (dualistiske) model, med rødder tilbage
til 1720’erne, skelnes skarpt mellem regeringen og de selvstændige embedsværk.
9 Som en norsk kollega bemærkede ved læsning af udkastet til denne bogs teser: „Jeg
troede, det var Norge, det handlede om …“.
10 I perioden 1991-2000 har Norge i gennemsnit modtaget ca. 15 pct. af alle spontane
asylansøgere i Norden. Danmark har modtaget ca. 20 pct., Sverige ca. 60 pct. og
Finland ca. fem pct. (jf. tabel. 7.1).
11 Blandt de lande, der er mest „globaliserede“ ifølge Foreign Policy Magazine Globalization
Index (A.T. Kearney, 2001: 58, 62), er Sverige nr. 3 og Finland nr. 5; begge er i
front med internetudviklingen. Norge er nr. 9 og Danmark nr. 11. Om indekset, jf.
kapitel 1, note 8.
271