Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Det danske partisystem er ikke transnationaliseret;der er absolut klare linjer
i forhold til udlandet i den lovgivende magt.
samlet te se-konklusion
Der eksisterer en række politiske gråzoner, der kan skabe problemer for
Danmarks ønske om klare linjer over for omverden. Langt de fleste er EUrelaterede.
Danmark foretager imidlertid i beslutningsfasen (Ministerrådet)
en stram koordinering af sin politik på forskellige sektorområder – faktisk
noget nær EU-rekord.
I tilknytning til forberedelses- og implementeringsfaserne er koordineringen
uformel og vagere. Men selv danskere udpeget til Kommissionens
ekspertkomiteer er det ambitionen at „holde styr“ på, om end naturligvis
ikke i detaljen.Under alle omstændigheder kan de nationale parader hæves,
hvis en større sag skulle være under opsejling i de transnationale netværk.
Drejer det sig derimod om danskere ansat i internationale organisationer,herunder
EU-kommissæren, er tilgangen den modsatte: disse anses „tabt for
fædrelandet“ og får, på godt og ondt, lov til at passe sig selv. Denne gråzone
overlades frivilligt til „udlandet“.
De parlamentariske gråzoner betyder meget lidt.Selvom relationer til EP
er vigtigere end andet transnationalt parlamentariker-samarbejde, er EP
mere sekundær i Danmark end i andre medlemslande.Analogt til danske
embedsmænd ansat i internationale organisationer betragtes MEP’ere i
nogen grad som „tabt for fædrelandet“.
Det i tese 1 forventede ubehag ved gråzoner har vi tydeligt konstateret på
flere niveauer og i flere faser.Gråzoner søges fra dansk side minimeret.Dette
sker i næsten alle tilfælde gennem en stram koordinering.Hvad angår danske
internationale embedsmænd (og i nogen grad MEP’ere) minimeres gråzonen
imidlertid ved den stik modsatte taktik:vi ignorerer den og skubber
den fra os.
P ARLAMENTARISK K ONTROL ER BLEVET SVÆRERE
Transnationaliseringen har relativt styrket den udøvende i forhold til den lovgivende
magt i Danmark (tese 2).
195