Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

koordination mellem de enkelte sektorpolitikker – både internt i regeringen og
ved Folketingets blåstempling af dem.
Mens dette vedrører EU’s beslutningsfase i Ministerrådet,er der også gråzoner
i tilknytning til EU-beslutningers forberedelsesfase og implementeringsfase.
Her har vi at gøre med gråzoner, som ligger uden for den formelle beslutningsprocedure,
men som ikke desto mindre spiller en stor rolle i den europæiske
rets- og politikdannelse. I hvor vid udstrækning tolereres det, at
danske embedsmænd tager stilling på egen hånd,uafhængig af direktiver fra
oven? Og kan danske eksperter i EU’s komite-system komme under pres for
at støtte „danske“ synspunkter? I hvor vid udstrækning forsøger vi at udvide
„Danmark“ til også at omfatte danskere ansat i internationale organisationer
eller EU-Kommissionen?
Endelig er der – i hvert fald potentielt – parlamentariske gråzoner i form af
transnationaliserede politiske partier.Vi behandler disse tre områder i den
nævnte rækkefølge.
må danmark modsige sig se lv?
se ktor-koordination af dansk eu-politik
Aksiomet blandt danske politikere og embedsmænd er, at „Danmark“ har
én national interesse – ikke kun i traditionel udenrigspolitik,men også på de
mangfoldige områder, som omfattes af europæiseringen.På dette punkt er
der ingen vaklen i geledderne (i 12,i 14,i 16);antydningen af det modsatte
stiller man sig som regel undrende over for. 5 Denne „nationale interesse“
skal – når den er identificeret – være ledestjerne for den danske regerings
politik i EU’s forskellige Ministerråd.Den danske regerings mangfoldige
subaktører skal tale med én stemme for i sag efter sag at realisere denne
interesse. Det skal f.eks.undgås,at danske miljømyndigheder taler med en
anden stemme end danske landbrugs- eller industrimyndigheder. Noget
sådant ville underminere den danske troværdighed i Bruxelles („hvad
mener I egentlig?“) og derfor blive brugt argumentmæssigt imod os,med
reduceret dansk indflydelse til følge. En erfaren politiker, der opererer med
mere end én national interesse,ser alligevel koordination som nødvendig:
174
… de nationale interesser er ikke et logisk sammenhængende system,
men har modstridende indhold … Det afgørende er, at Danmark selv
ved, hvor modsætningerne er og tager stilling til forhandlingsposition
herudfra (i 25).