Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

løs varetagelse af nationale interesser … Alt det der med uafhængigheden
af det land, man kommer fra er desværre indimellem vinduespynt … Det
kommer måske tydeligst frem, når talen er om stillinger … Her forsøger
ingen at dække over, at det ene og alene gælder om at få folk fra ens eget
land ind på gode poster. Det kan da godt være, at de også er kvalificerede,
men det er slet ikke det, sagen drejer sig om … Hvis vi overhovedet skal
vide, hvad der foregår, og også kunne varetage danske interesser, så er det
afgørende, at vi slås, og endda slås meget hårdt, for at beholde den indflydelse,
kommissærposten giver … det er en post, hvor man sikrer sig, at
hjemlandet ikke bliver stedmoderligt behandlet (ibid., 15. februar 1995).
Der ligger i dette ikke blot en konstatering af, at vi er „the nice guys“,men
også et slet skjult ønske om,at vi skulle være lige så principløse og opportunistiske
som visse andre … 26 Men øjensynlig har dette ønske ingen særlig
opbakning i danske regeringskredse. Man kan naturligvis så spørge, hvorfor
Danmark på linje med en række andre mindre EU-lande sloges så hårdt for
en kommissær ved forhandlingerne om Nice-traktaten (2000).Forklaringen
kan være den simple prestige ved at „have“ en kommissær samt den folkelige
legitimitet,en dansk kommissær giver Kommissionen og dermed hele EU i
Danmark.
Ser vi på danske kommissærers senere karriereforløb,er det slående,at kun
Ritt Bjerregaard (!) har opnået en karriere i Danmark på et sagligt matchende
niveau (dette skyldtes formodentlig en speciel omstændighed, nemlig SRregeringens
behov for hendes vælgertække oven på utilfredsheden med
efterlønsreformen).Poul Dalsager blev viceborgmester og senere borgmester
i Hjørring – dvs.ikke stillinger,hvor der er draget nytte af den europæiske
kommissærerfaring.Henning Christoffersen er blevet anvendt som ekspert i
den svenske regerings Østersøkommission; men det officielle Danmark har
kun i meget begrænset udstrækning gjort brug af hans kvalifikationer.
Den danske holdning: en nærmere forklaring
Tesen forudså et dansk enten-eller over for den her aktuelle gråzone.Dette
passer også:Danmark har valgt at overlade gråzonen til „udlandet“ og dermed
de-facto afskaffe den.Det er helt foreneligt med det forventede ubehag ved
gråzoner.At Danmark har truffet netop dette valg i stedet for det modsatte,at
prøve at fordanske gråzonen,kræver imidlertid en supplerende forklaring.
Man kan se det som et naturligt udslag af et protestantisk/nordeuropæisk
embedsmandsideal (den ubestikkelige embedsmand osv.) – den i Danmark
188