Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

gen også til betydelige indkomstforskydninger (men dog kun i få tilfælde
større økonomisk ulighed) i de enkelte lande.
Nyprotektionismen blev i første omgang udløst af „den store korninvasion“
i slutningen af 1870’erne,hvor det europæiske marked blev oversvømmet
af billigt amerikansk og russisk korn. Den dramatiske forøgelse af
udbuddet pressede prisen på korn i bund med efterfølgende markante fald i
jordpriserne og de nominelle lønninger (og reallønsfald) i landbrugssektoren.Kun
Storbritannien,som var langt fremme i industrialiseringsprocessen,
og Danmark og Holland, der i høj grad havde omlagt deres landbrug til
animalsk produktion,forblev mindre berørt af korninvasionen.I andre lande
– særligtTyskland og Frankrig – krævede de politisk magtfulde godsejere og
storbønder, som ellers hørte til de rigeste lag i samfundet,en forhøjelse af
toldsatserne.Et globaliseringsbacklash var under udfoldelse.Dette kulminerede
med første verdenskrigs udbrud i 1914.Selvom der ikke er plads til at uddybe
det her, giver historien fra 1800-tallet skræmmende illustrationer af, at globaliseringen
selv bærer kimen til sin egen ødelæggelse. Nutidens krav om
„fair handel“ og frygt for „ræs mod bunden“ er i den historiske kontekst på
ingen måde nye,hvilket den politiske debat i slutningen af det 19.århundrede
og op til ragnarokket i 1914 med al tydelighed giver eksempler på.Argumentet
om,at globaliseringen ikke længere kan rulles tilbage, og at storkrig
ikke længere er muligt var også almindeligt før første verdenskrig.Synspunktet
blev bl.a.fremsat så sent som 1908 af Norman Angell i en bog,der
bar den paradoksale titel:„The Great Illusion“.
Mellem 1914 og 1945 blev den globalisering,der havde fundet sted i tiden
mellem 1870 og 1913 rullet tilbage af de to verdenskrige og mellemkrigstidens
økonomiske og politiske ustabilitet,som kulminerede med den dybe
økonomiske krise i begyndelsen af 1930’erne.Toldsatserne begyndte allerede
at eskalere under den globale deflation,som fulgte i kølvandet på afslutningen
af første verdenskrig.Dette skyldtes,at told på daværende tidspunkt typisk
havde form af faste afgifter.Faldende varepriser førte derfor til effektivt højere
told. Under den verdensomspændende økonomiske depression, som fulgte
efter børskrakket i NewYork i 1929,engagerede landene sig imidlertid mere
aktivt i en eskalerende told- og kvotakrig.I 1930 indførte USA den berygtede
Smoot-Hawley-lov,som medførte en forhøjelse af de effektive amerikanske
toldsatser til ikke mindre end 60 pct.Andre lande fulgte snart efter ved at
hæve deres toldsatser eller indføre kvotaordninger. I 1931 opløste Storbritannien
pundets guldindløselighed.Konkurrerende devalueringer mellem
landene og eskalerende valutarestriktioner bidrog således også til at ned-
48