Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Danmark som stat har, presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen,
overvejende indtaget en defensiv holdning til transnationaliseringen,på egen hånd
eller EU-plan (tese 3).
Det styrker naturligvis tesen,at det danske reaktionsmønster går igen på forskellige
niveauer med vidt forskellige kendetegn.Det tyder på,at det bemærkelsesværdige
snarere ligger i „os selv“ end i de transnationale dynamikker.
Bogtitlens spørgsmål kan således rettes ud til et udråbstegn:vi – dvs.bl.a.de
danske politikere, presset af den danske politiske kultur – er forbeholdne
over for transnationaliseringen i de fleste af dens afskygninger! Den danske
politiske kultur er aflejret som resultat af de sidste godt 150 års danske politiske
historie. Det skal imidlertid understreges,at det forbeholdne gælder i
forhold til sammenlignelige lande i den nuværende situation;set i forhold til
f.eks. 1950’ernes transnationaliseringsniveau er jo alene det at være medlem
af EU i dag et udtryk for,at man har kastet sig ud i en vidtgående transnationalisering.
Vi kommer nu til strategiernes virkninger,dvs.om de er lykkedes eller ej:
Danmark som stat har, presset af det historisk aflejrede normsystem i befolkningen,i
videst mulig udstrækning begrænset/udskudt transnationaliseringens virkninger på
det danske samfund. De langsigtede konsekvenser heraf vil dog sandsynligvis blive
negative (tese 4).
Tesens første sætning om de hidtidige virkninger på det danske samfund
passer med virkeligheden;dvs.den defensive strategi er lykkedes.I kraft af de
forskellige læhegn er det overskueligt,hvor meget det danske samfund hidtil
er blevet præget af transnationaliseringen.Som i tese 3 er dette naturligvis
en relativ vurdering i forhold til „lande, vi normalt sammenligner os med“ i
den aktuelle situation.
Det er selvsagt på laissez faire områderne, at danskernes dagligdag er mest
ændret.Det er specielt internettet samt – gennem hele efterkrigstiden – den
sproglige anglificering og diffusionen fra Sverige,der har gjort sig mest gældende.
Man har endnu ikke påvist negative konsekvenser af den globale
opvarmning for netop Danmark og danskernes hverdag.På udlændingeområdet
er virkningen i sig selv overskuelig i forhold til nabolande som Sverige,
Tyskland,Holland og UK.Men selve opførelsen af „Fort Danmark“ i disse år
har medført en selvforstærkende identitetskamp og dermed et slid på samfundets
sammenhængskraft.
247