Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

Samarbejdet mellem MF’ere og danske MEP’ere
De nationale delegationer i de europæiske partigrupperinger fungerer som
bindeled til moderpartierne i de nationale parlamenter (om end der naturligvis
ikke er fuld korrespondens mellem danske partier og EP-grupperinger).
Samarbejdet mellem MF’erne og MEP’erne er altovervejende uformelt og
sædvanligvis ret personafhængigt (i13,i19).Der er dog en klar tendens til,at
samarbejdet inden for de seneste år er blevet vægtet højere af begge parter –
særlig fra Folketingets side.I de løbende beretninger fra Folketingets Europaudvalg
er det gennem flere år blevet beskrevet,hvordan parlamentsmedlemmerne
i de to parlamenter i højere grad kan og bør drage nytte af hinanden.I
praksis har dette ført til,at MEP’erne nu inviteres til de åbne møder i Europaudvalget
samt til de høringer,som eksempelvis Europa-udvalget afholder om
europæiske initiativer og problemstillinger (temahøringer, høringer om
Kommissionens grøn- og hvidbøger, 34 kommissionsforslag mv.) Ofte har det
imidlertid vist sig,at kun få eller ingen MEP’ere kommer til disse møder.Flere
partier inviterer i øvrigt deres partifæller fra EP til formøder forud for
møderne i Folketingets Europaudvalg,men „det er ikke altid de kommer“ (i
2).Særligt Socialdemokratiet synes at have store vanskeligheder med at få
samarbejdet til at fungere.Kontakterne er få og usystematiske mellem socialdemokraterne
i Europa-udvalget og i EP (i2).
Kort sagt udnyttes samarbejdsmulighederne ikke særlig godt (i 21).At
MEP’erne ofte repræsenterer politikere fra „andet geled“ – jf.ovenfor – kan
naturligvis være med til at hæmme samarbejdet med første geled,herunder
ikke mindst EUU-medlemmerne.Kontakterne er altovervejende uformelle
(hvilket selvfølgelig ikke skal undervurderes) og i øvrigt meget personafhængige.
Dette forhindrer mere systematiserede samarbejdsrelationer, der
ville kunne akkumulere viden.Der er derfor en risiko for, at EP-parlamentarikere
havner i en art ingenmandsland mellem på den ene side deres europæiske
partifæller og på den anden side deres moderpartier.
Sammenlignet med de ressourcer,partierne bruger på internationale parlamentariske
sammenslutninger eller internationalt partipolitisk arbejde,står
det dog klart,at samarbejdet med MEP’erne prioriteres højere.Det hænger
givetvis sammen med, at MF’ere og MEP’ere på et eller andet tidspunkt i
den EU-politiske beslutningsproces kommer til at tage stilling til de samme
problemstillinger,samt at deres kendskab til hinanden,trods alt,er bedre end
kendskabet til udenlandske partifæller.
193