Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

land.Unionsfasen indvarsledes formelt med vedtagelsen af TEU (Traktat
om den Europæiske Union),men sporene kan som sagt trækkes længere tilbage.
15 I videre forstand er periodens dominerende begreb „union“ svaret
på ét altafgørende spørgsmål: hvad sker der efter realiseringen af det indre
marked? Mens der taltes ned til det indre markeds realisering,blev det samtidig
mere og mere afgørende at finde frem til samarbejdets nye centrale målsætninger.
Resultatet blev kort sagt udviklingen af en „union“.At der var
tale om en markant hændelse i Fællesskabets historie lades der ingen tvivl
om:
Denne traktat udgør en ny fase i processen henimod en stadig snævrere
union mellem de europæiske folk … Unionens grundlag er De Europæiske
Fællesskaber samt den politik og det samarbejde, som indføres ved
denne traktat. Unionen har til opgave på en sammenhængende og solidarisk
måde at tilrettelægge forbindelserne mellem medlemsstaterne og
mellem deres folk (TEU, artikel A).
„Union“ har været et kontroversielt begreb i europæiseringens senere historie,
dels fordi det leder tanken hen på føderation,afgivelse af suverænitet
osv., 16 dels på grund af passagen ovenfor om „en stadigt snævrere union“.
Unionen er basalt set et afgørende skridt på vej mod realiseringen af et
transnationalt fællesskab. Dermed ikke være sagt at der har været tale om et
suverænitetsstab for Danmark eller de øvrige medlemslande. Det er endvidere
diskutabelt,i hvor høj grad den hidtidige rets- og politikdannelse faktisk
har ladet den planlagte union blive til noget.
TEU indebar en traktatretlig struktur opdelt på tre søjler. Søjle 1 omfatter
de tre eksisterende traktater, EØF, Euratom og EKSF, søjle 2 den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik og søjle 3 det retlige og indre område.Inden
for søjle 1 udvides antallet af sagområder betragteligt.Søjle 2 indebærer, at
„Unionen fastlægger og gennemfører en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,
der dækker alle områder inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken“
(TEU, artikel 11).Kort sagt er indholdet af søjle 2, at den traditionelle suverænitetspolitik
– udenrigs- og sikkerhedspolitikken – for første gang indføres
i traktatgrundlaget,hvilket er en væsentlig ændring i forhold til den tidligere
begrænsning af Fællesskabet til økonomisk politik. Søjle 2 sigter på, at
medlemsstaterne i fællesskab sikrer deres ydre suverænitet.
Kan søjle 2 ses som et skridt mod en fælles ydre suverænitet, kan søjle 3
ses som et skridt mod en udvikling af en fælles indre suverænitet.Således
indgår to klassiske elementer ved den indre suverænitet i søjlen,nemlig politi­
85