Er vi så forbeholdne? - Aarhus Universitetsforlag

fra maastricht til edinburgh
Under de indledende forhandlinger i 1988-90 tilsluttede et flertal af Folketingets
partier sig ØMU-planerne.Dette kom bl.a.til udtryk i et regeringsmemorandum
fra oktober 1990,som dannede grundlag for de danske positioner
ved regeringskonferencen i 1991. Under selve regeringskonferencen
voksede ØMU-modstanden i Socialdemokratiet, som stadig sad i opposition,selvom
det havde vundet en spektakulær valgsejr i slutningen af 1990.
Den voksende modstand fra Folketingets største parti medførte,at den danske
regering på Maastricht-topmødet i december 1991 også anmodede om
en ØMU-protokol, som tillod Danmark senere at tage stilling til, om Danmark
skulle deltage i den fælles mønt. Dette skulle ske senest umiddelbart
før ØMU’ens tredje fase (oprindeligt ved udgangen af 1996) og enten afgøres
ved en Folketingsbeslutning eller en folkeafstemning.
Nej’et ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten ødelagde imidlertid
denne køreplan.Selvom ØMU’en i princippet ikke var til afstemning,
handlede afstemningsdebatten i høj grad om dette spørgsmål.I månederne
efter folkeafstemningen kom Socialdemokratiet og Det RadikaleVenstre –
begge stadig oppositionspartier – med et udspil til, hvordan det danske nej
kunne håndteres i forhold til EU-partnerne. Udspillet, som i sin essens gik
ud på,at Danmark skulle anmode om fire undtagelser fra Maastricht-traktaten,
14 blev lagt til grund for et bredt kompromis mellem alle Folketingets
toneangivende partier. Det angav, hvilke krav Danmark skulle stille for at
ratificere Maastricht-traktaten, ligesom det dannede udgangspunkt for de
brede linjer i dansk EU-politik i årene fremover. Det såkaldte „nationale
kompromis“ (Danmark i Europa) sikrede således, at den danske regering
kunne tage til EU-topmødet i Edinburgh for at forhandle om Danmarks
position i EU med et bredt Folketingsflertal bag sig. I Edinburgh blev det
danske udspil accepteret uden større sværdslag.En ny folkeafstemning i maj
1993 resulterede i et ja til Maastricht-traktaten minus de fire undtagelser.
19 9 3-97: stilhed efte r stormen
I årene efter folkeafstemningen i 1993 var ØMU’en ikke til politisk debat i
Danmark.Det var der flere grunde til:for det første var det frem til omkring
1996-97 højest usikkert, om den fælles mønt overhovedet ville blive til
noget.Det europæiske valutasamarbejde, EMS’en,som dannede en hovedhjørnesten
i bestræbelserne på at bevæge sig frem til den fælles mønt, var i
august 1993 gået op i limningen efter de mange valutakriser i 1992-93. Den
159